Bestemmelsen skal sikre, at Skatteforvaltningen får de oplysninger, som skal udveksles i medfør af DAC6 artikel 8 ab, stk. 14, litra e. Oplysningerne skal, jf. BEK § 22, stk. 2, obligatorisk indgives på engelsk. Se afsnit A.B.1.2.9.8.1.1.2 nedenfor om sprogvalg.
Det der skal nævnes, er de nationale bestemmelser, der regulerer den skattemæssige behandling af den pågældende ordning, og eventuelt andre relevante nationale bestemmelser. De nationale bestemmelser, der fastslår, at ordningen er indberetningspligtig (i Danmark fx SIL § 46a og den hertil hørende bekendtgørelse) skal ikke nævnes.