Borgere og virksomheder kan se oplysninger der er indberettet om dem på TastSelv Skatteoplysninger (skattemappen). De vil også kunne se, hvis der er foretaget rettelser til den oprindelige indberetning. En rettelse vil fremgå som en modpostering.

Vi bruger oplysninger om kapitaludlodninger til fortryk på årsopgørelsen. Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller bankers kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. Der kan læses mere herom her. Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt.

Borgeren
Borgeren kan finde oplysningerne på TastSelv - borger - skatteoplysninger, ved at logge ind på skat.dk med NemID.

Automatisk forslag til ny årsopgørelse  

Modtager Skattestyrelsen nye eller ændrede 3. partsindberetninger efter den første årsopgørelse er udsendt, bliver der automatisk udsendt et forslag til borgeren om ændring af skatteansættelsen.

Forslaget dannes såfremt der er ændringer til felt 229, kapitaludlodning fra andelsskaber. Borgerene kan ikke selv oplyse i feltet, da det er et låst felt.

Skatteydertyper der ikke er omfattet af automatisk forslag til ny årsopgørelse:  

o  Begrænset skattepligtige.

o  Dobbeltdomicilerede.

o  Skatteydere med forskudt indkomstår (både fremad- og bagud forskudt).

o  Afdøde personer.

De borgere, der ikke er omfattet af automatisk forslag til ny årsopgørelse, kan anmode om at få rettet sin årsopgørelse efter de gældende frister, se vejledning på skat.dk