Nyt i version 1.1.

Ændring til felt 20 - investeringsbeviser mv. optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet for indkomståret 2024 og frem
Indberetning skal ske på samme måde uanset, om investeringsbeviset mv. er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det betyder, at indberetning om løbende udlodning/geninvestering som er vedtaget/besluttet i indkomståret 2024 og frem skal indberettes med kode 1 i felt 20, når investeringsbeviset er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. 

Det betyder, at indberetning om beholdning pr. 31/12 for indkomståret 2023 samt udenlandske udbytter for indkomståret 2023 skal indberettes på samme måde som tidligere år med kode 2 i felt 20, når investeringsbeviset er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, da loven har virkning fra 1. januar 2024.

Læs mere i felt 20 i afsnit 4.3.4.

Indberetningsvejledningen er opdateret med 6 nye fejlkoder.

Læs mere i afsnit 10, bilag 4.

Nyt i version 1.0 udgivet den 10. oktober 2023.

Kontakt eKapital via TastSelv Erhverv 
Vi anbefaler at I anvender TastSelv Erhverv, når I har spørgsmål til eKapital. Forbindelsen er sikker. Find vejledning til hvordan I kontakter os i afsnit 0.3  


Nyt felt "indberetningstype" (IFPAIBRTYPKOD) ved indberetning om løbende udlodning/geninvestering for indkomståret 2024 og frem
Nyt felt til brug for markering af, om der indberettes om udlodning/geninvestering, eller der indberettes om beholdninger.

Det nye felt har feltnavn "indberetningstype" (IFPAIBRTYPKOD) og er på én karakter med startposition 1197 i datastrukturen.

Det nye felt skal i første omgang anvendes til den løbende indberetning om udlodning/geninvestering for indkomståret 2024 og frem. Feltet skal indberettes med værdien "1" for udlodning/geninvestering.

Når der indberettes med værdien "1" for markering af indberetning om udlodning/geninvestering, skal der indberettes beløb i alle udbytte- og udbytteskattefelter, der skal som minimum indberettes med et 0.

Når der indberettes med værdi "1" for markering af indberetning om udlodning/geninvestering, kan der ikke indberettes beløb i felterne Kursværdi (KURVAEBLB) og Indestående/Nominel værdi (IESNOMVAEBLB). Disse felter skal være blanke. Læs mere i afsnit 4.3.5.

Nyt felt "indberetningstype" (IFPAIBRTYPKOD) ved indberetning af beholdninger for indkomståret 2023 samt udenlandske udbytter for indkomståret 2023
Ved indberetning om beholdninger og udenlandske udbytter vedrørende indkomståret 2023, som indberettes den 20. januar 2024, skal feltet være blankt. Feltet tages først i anvendelse til årsultimo 2024 vedrørende beholdninger og udenlandske udbytter der indberettes januar 2025. Læs mere i afsnit 4.3.5.

Nye fejlkoder kommer ultimo året 2023 
Der kommer nye fejlkoder i forbindelse med oprettelse af det nye felt (IFPAIBRTYPKOD) til brug for markering af, om der indberettes om udbytte/geninvestering eller der indberettes om beholdninger. Fejlnummeroversigten vil blive ajourført med de nye fejlkoder inden udgangen af året. Fejlnummeroversigten finder I under "Årsbreve" og "Øvrige hjælpelister".

MitID Certifikat
Vær opmærksom på, at der fra 31/10-2023 skal anvendes MitID certifikat ved log ind på bl.a. Tast Selv Erhverv, Virk.dk samt FTPs Gateway. Der er tilrettet i flere afsnit i vejledningen fra NemId til MitID Certifikat.