I skal kontrollere de kvitteringer og svarfiler, som I modtager fra Skattestyrelsen. 

I svaret vil det fremgå om der er afviste indberetninger.

I har pligt til at genindberette afviste indberetninger ifølge skatteindberetningslovens § 54, stk. 5.

Skattestyrelsen har fastsat fristen for genindberetning af afviste data til senest 14 dage efter, at I har modtaget fejlliste for indberetningen fra Skattestyrelsen.

FTPs Gateway
I skal kontrollere de kvitteringer og fejllister, som I modtager fra Skattestyrelsen, da I har pligt til at rette eventuelle fejl i indberetningen.

Skattestyrelsens Excel-skabelon
I bliver kontaktet af eKapital, hvis der er fejl i indberetningen. ►Kontakten fra eKapital foregår via meddelelsesarkivet på TastSelv Erhverv. Det er derfor vigtigt, at I tjekker, om der er en besked fra os.◄

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan registrere, hvis der er fejl i beløbsoplysningerne.

Læs mere om princip for rettelse i afsnit 8