Nyt i version 1.1
Ansatte i internationale organisationer.
Ansatte i internationale organisationer kan - via værtsskabsaftaler indgået med organisationerne - opnå de samme privilegier og immuniteter som diplomatiske repræsentationer. Der skal ikke indberettes om disse øverste embedsmænd i internationale organisationer samt deres familiemedlemmer. I forhold til de nye opholds- og identitetskort kan persongruppen identificeres ved, at der på deres opholds- eller ID-kort, foruden navnet på den internationale organisation, under titel står "Official (diplomat)".
Se afsnit 1.1.4.
Nyt i version 1.0 udgivet den 05.10.2022
Fremmede staters diplomatiske repræsentation.
Retningslinjer for hvilke personer der anses for udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3. Reglerne følger af skatteindberetningsloven § 49 og bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. og dermed undtaget for indberetningspligt. Læs mere i afsnit 1.1.4.
Opbevaring af datagrundlaget.
Justering af oplysninger om datagrundlaget i forhold til ny bogføringslov. Læs mere i afsnit 1.7.
Daglige tvangsbøder.
Den indberetningspligtige kan ved overtrædelse af reglerne om indberetning i skatteindberetningsloven ifaldes daglige tvangsbøder. Det gælder hvis den indberetningspligtige ikke har foretaget indberetning, indsendt materiale, anmeldt sin indberetningspligt eller foretaget fejlrettelse. Læs mere i afsnit 1.8.
Udvidelse af den periode hvor der kan ske indberetning til system OBLG.
Hidtil har det kun været muligt at indberette om et indkomstår frem til november i det andet år efter indkomståret.
Ændringen betyder, at der for indberetninger vedrørende indkomståret 2020 og frem, kan indberettes frem til november i det sjette år efter indkomståret. Læs mere i afsnit 2.
Statussvar på FTP´s Gateway.
Statusfilerne ligger i outfolder i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes. Læs mere i afsnit 6.2.
Advis fra FTPs Gateway på godkendte indberetninger.
Der er indsat et nyt afsnit vedrørende advis på godkendte indberetninger. Læs mere i afsnit 6.4.
Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts).
Kontakt eKapital før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Det er for at sikre den korrekt rettelsesprocedure så en borger fx ikke får to årsopgørelser vedrørende samme rettelse. Læs mere i afsnit 7.
Fejlkode-liste, rettelsesvejledning advisnummeroversigt.
Oversigt over fejlkode-liste, rettelsesvejledning og advisnummer er indsat som bilag. Læs mere i afsnit 10 bilag 4.
Indberetning i SF-Tele.
Vejledning til indberetning i SF-Tele er indsat som bilag. Læs mere i afsnit 10 bilag 7.