Nyt i version 1.1
Ansatte i internationale organisationer.
Ansatte i internationale organisationer kan - via værtsskabsaftaler indgået med organisationerne - opnå de samme privilegier og immuniteter som diplomatiske repræsentationer. Der skal ikke indberettes om disse øverste embedsmænd i internationale organisationer samt deres familiemedlemmer. I forhold til de nye opholds- og identitetskort kan persongruppen identificeres ved, at der på deres opholds- eller ID-kort, foruden navnet på den internationale organisation, under titel står "Official (diplomat)".
Se afsnit 1.1.4.

Nyt i version 1.0 udgivet den 05.10.2022
Fremmede staters diplomatiske repræsentation.  
Retningslinjer for hvilke personer der anses for udenlandske repræsentationer og udenlandske statsborgere omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3. Reglerne følger af skatteindberetningsloven § 49 og bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.   og dermed undtaget for indberetningspligt. Læs mere i afsnit 1.1.4.

Opbevaring af datagrundlaget.
Justering af oplysninger om datagrundlaget i forhold til ny bogføringslov. Læs mere i afsnit 1.7.

Daglige tvangsbøder.  
Den indberetningspligtige kan ved overtrædelse af reglerne om indberetning i skatteindberetningsloven ifaldes daglige tvangsbøder. Det gælder hvis den indberetningspligtige ikke har foretaget indberetning, indsendt materiale, anmeldt sin indberetningspligt eller foretaget fejlrettelse. Læs mere i afsnit 1.8.

Udvidelse af den periode hvor der kan ske indberetning til system OBLG.
Hidtil har det kun været muligt at indberette om et indkomstår frem til november i det andet år efter indkomståret.

Ændringen betyder, at der for indberetninger vedrørende indkomståret 2020 og frem, kan indberettes frem til november i det sjette år efter indkomståret. Læs mere i afsnit 2.

Statussvar på FTP´s Gateway.
Statusfilerne ligger i outfolder i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes. Læs mere i afsnit 6.2.

Advis fra FTPs Gateway på godkendte indberetninger.
Der er indsat et nyt afsnit vedrørende advis på godkendte indberetninger. Læs mere i afsnit 6.4.

Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts).
Kontakt eKapital før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Det er for at sikre den korrekt rettelsesprocedure så en borger fx ikke får to årsopgørelser vedrørende samme rettelse. Læs mere i afsnit 7.

Korrektion af indberetninger.
Konstaterer I, at der er sket en ændring af de faktiske forhold mv., som har betydning for de indberettede oplysninger, skal korrektion af disse indberetninger ske straks efter, at I er blevet bekendt med de ændrede forhold, og der er korrigeret overfor kunden. Læs mere i afsnit 7.

Fejlkode-liste, rettelsesvejledning advisnummeroversigt.
Oversigt over fejlkode-liste, rettelsesvejledning og advisnummer er indsat som bilag. Læs mere i afsnit 10 bilag 4.

Brug af fortegn, købs- og salgskode samt kuponkode.
Der er indsat et nyt bilag med eksempler på brug af fortegn, køb- og salgskode samt kuponkode. Læs mere i afsnit 10 bilag 6.

Indberetning i SF-Tele.
Vejledning til indberetning i SF-Tele er indsat som bilag. Læs mere i afsnit 10 bilag 7.