Hvornår skal I indberette?
Oplysninger om diskvalificerende udbetalinger kan I indberette løbende. Det anbefales at indberette løbende. så de diskvalificerende indberetninger bliver registreret på forespørgselsregisteret.

Fristen for årsindberetning er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1. Fristen er den 20. januar i året efter det indkomstår, som indberetningen vedrører. Er der rettelser til allerede indsendte oplysninger, skal disse rettelser være modtaget hos Skattestyrelsen hurtigst muligt.

Underretningspligt
Skattestyrelsen har fastsat fristen for, hvornår der indtræder underretningspligt til den 1. marts 2022. Det betyder, at hvis I foretager rettelser til indberetninger efter den 1. marts 2022, skal I orientere jeres kunder om rettelsen.

Fristen er sat til den 1. marts 2022, fordi oplysningerne så vil nå at komme med på kundens første årsopgørelse.

Hvis indberetningen ikke bliver foretaget indenfor de fastsatte tidsfrister, har I efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 7 pligt til at orientere jeres kunder om de oplysninger, som I indberetter til Skattestyrelsen. Der er ikke særlige formkrav til, hvordan underretning skal ske. Vi anbefaler, at underretningen sker skriftligt eller elektronisk af hensyn til senere dokumentation.

Periode

Indberetningsfrist

Genindberetning af afviste indberetninger

Fejlrettelse af
godkendte indberetninger

Underretningspligt

Års-ultimo

Løbende år dog senest 20. januar i året efter indkomstårets udløb*

Senest 14 dage efter levering af svarfil eller fejllister fra Skattestyrelsen

Straks efter fejl er konstateret

Indberetninger I foretager efter 1. marts 2022.

Ved ophør

10 dage efter ophør. Se dog nedenfor**

Senest 14 dage efter levering af svarfil eller fejllister fra Skattestyrelsen

Straks efter fejl er konstateret

*Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.

Ved  indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
►I skal give eKapital besked, før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts). Skriv til eKapital@sktst.dk.

Vi underretter vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra de borgere indberetningen vedrører.

Vi er gerne behjælpelige med at give input til underretningsbrev til jeres kunder i forhold til de skattemæssige konsekvenser af for sen indberetning◄.

►Ovenstående generelle regel afviger lidt for indberetning om diskvalificerende udbetalinger, da en diskvalificerende udbetaling først har skattemæssig betydning for indkomståret efter, at den diskvalificerende udbetaling er påbegyndt. I skal give os besked, hvis I konstaterer, at I mangler at indsende data. Har i korrektioner til foregående indkomstår, skal I også give besked jf. ovenstående beskrivelse, da dette kan få betydning for årsopgørelsen◄.