For at sikre at produktionsmaterialet har den nødvendige kvalitet, bør den indberetningspligtige indsende testmateriale.

Brugertesten foregår i ugerne 47, 48, 49 og 50. Alt materiale, der modtages i denne periode, opfattes som testmateriale.
Der foregår IKKE produktionskørsler i de nævnte uger.

Tidsfrister for indsendelse af testmaterialet fremgår af Tidsplanen for indberetning af pensionsoplysninger i denne vejledning.

Vi anbefaler, at testmaterialet indsendes til den første testuge, så der er mulighed for at få kørt en ny test, hvis det er nødvendigt.

Testmaterialet kan kun indsendes via FTPs Gateway:

FTPs Gateway

Når testmaterialet bliver indsendt på FTPs Gateway skal Skattestyrelsen have oplyst en kontaktperson, som kan kontaktes i forbindelse med testen. Oplysningen skal sendes til ekapital@sktst.dk. Mailen skal også indeholde oplysning om delsystem og filstørrelse.

Resultatet af brugertesten kommer retur via gatewayens outfolder.

Testmaterialets indhold/behandling

Testmaterialet bør omfatte 100 (min.) - 500 (max.) indberetninger af forskellige typer.

Data skal have realistiske værdier, dvs. korrekte personnumre og realistiske beløb. Testmaterialet skal produceres under samme systemmæssige forudsætninger som det egentlige materiale.

Pensionsstatistik
Der skal gøres opmærksom på, at testmateriale vedrørende pensionsstatistik kan indsendes via FTPs Gateway eller fil-upload på TastSelv Erhverv på skat.dk.