Der er ikke nogen forældelsesfrist på, hvor længe I skal rette fejlindberetninger for gamle år.
Der kan ikke indberettes til årsultimo for 2016 og tidligere år, og der lukkes for indberetning til årsultimo 2017 den 31. december 2022.
Konstaterer I, at en indberetning ikke har været korrekt for 2016 og tidligere indkomstår eller for 2017 efter den 31. december 2022, skal I kontakte eKapital for at få en aftale om, hvordan der skal/kan rettes. Hvis I har rettelser til 2018 eller efterfølgende år skal I anvende den XML-struktur, der er gældende for det aktuelle år.
I skal give eKapital besked, før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Læs mere i afsnit 7.
Når det gælder berigtigelse af oplysninger vedr. TIN, navn og adresse på kunder, hvor der tidligere har været indberettet med False i KontohaverIdentifikationMulig, skal der som udgangspunkt kun rettes tilbage for de år, hvor indberetning kan modtages elektronisk.