Indberetningspligten omfatter pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager eller formidler indskud.
Kredsen af indberetningspligtige er derfor ikke kun afgrænset til pengeinstitutter.
Det en betingelse, at der kan indskydes og hæves frit på en konto, for at en virksomhed er omfattet af indberetningspligten. Hvis der stilles betingelser ift. indskud og hævningerne, så vil virksomheden ikke være omfattet af indberetningspligten til Indlån.
Det er ikke en betingelse, at der sker en forrentning af indlånet, og negativ forrentning (renteudgift) medfører ikke ændring af indberetningstype Indlån.
Eksempler på virksomheder der er omfattet af indberetningspligten, er fx pengeinstitutter, advokater, lånebaseret crowdfunding-platforme, interessekontorer, spiludbydere, byggemarkeder, spareforeninger, investeringsforeninger og andre, der for en åben eller lukket kreds modtager indskud. Virksomheder, der modtager indskud fra kunder er også omfattet.
Forsikringsselskaber, staten, regioner og kommuner der udbetaler erstatning
Forsikringsselskaber, staten, regioner og kommuner er indberetningspligtige af renter, de udbetaler af erstatninger.
Andelsselskaber
Andelsselskaber er indberetningspligtige af deres forrentning af andelshavernes tilgodehavender, fx forrentning af andelskapitalen.
Lånebaseret crowdfunding-platforme
Lånebaseret crowdfunding-platforme der er godkendt af finanstilsynet, og formidler lån mellem långiver og låntager.
Långivers forhold (indlån) skal årligt indberettes til Skattestyrelsen jf. skatteindberetningslovens § 12.
Låntagers forhold (udlån) skal kvartalsvis og årligt indberettes til Skattestyrelsen jf. Skatteindberetningslovens §§ 13 og 15.