Der er ikke nogen forældelsesfrist på, hvor længe I skal rette fejlindberetninger for gamle år.

Konstaterer I, at en indberetning på et udlån ikke har været korrekt i 2016 og tidligere indkomstår, skal I kontakte eKapital for at få en aftale om, hvordan der skal/kan rettes. Hvis I har rettelser til 2017 og efterfølgende indkomstår, skal I anvende den XML struktur, der er gældende for de aktuelle år.

I skal give eKapital besked før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Læs mere i afsnit 7.

Når det gælder berigtigelse af oplysninger vedr. TIN, navn og adresse på kunder, hvor der tidligere har været indberettet med False i KontohaverIdentifikationMulig, skal der som udgangspunkt kun rettes tilbage for de år, hvor indberetning kan modtages elektronisk.