Hvis I ikke foretager indberetningen indenfor de fastsatte tidsfrister, kan Skattestyrelsen efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6 pålægge jer, at orientere jeres medlemmer/kunder om de oplysninger, som I indberetter til Skattestyrelsen. Læs om tidsfrister i afsnit 2.
Skattestyrelsen har fastsat fristen for, hvornår vi vil pålægge underretningspligt til 1. marts 2022.
Det betyder, at hvis I foretager rettelser til indberetninger efter 1. marts 2022, kan I forvente, at vi pålægger jer at orientere jeres medlemmer/kunder om rettelsen.
Fristen er sat til 1. marts 2022, fordi oplysningerne vil nå at komme med på medlemmets/kundens første årsopgørelse, hvis de indberettes inden denne dato.
Formkrav til underretning
Der er ikke særlige formkrav til, hvordan underretning skal ske. Vi anbefaler, at underretningen sker skriftligt eller elektronisk af hensyn til senere dokumentation.