Indberetningen for 2021 skal omfatte fradragsberettigede kontingenter, bidrag og præmier gældende for indkomståret 2021.

Indberet altid hele det fradragsberettigede beløb, selv om det overskrider grænsen for det skattemæssige fradrag på 6.000 kr. for 2021.
Læs nærmere om regler for, hvornår kontingenter, bidrag og præmier er fradragsberettigede i afsnit 4.2.

Periodisering af kontingenter mv.

Den indberetningspligtige skal indberette de kontingenter, bidrag og præmier som er forfaldne og indbetalt i det indkomstår der indberettes om.

Forfaldne og betalte kontingenter og præmier vedrørende det enkelte indkomstår skal indberettes for det indkomstår det vedrører, dvs. at hvis der sker opkrævning og betaling af tidligere indkomstår, så skal indberetningen fortages på de indkomstår som opkrævning og betalingen vedrører.

Forfaldne, ikke betalte kontingenter og præmier 

Kontingenter, bidrag og præmier, der er forfaldne ved årets udgang, men endnu ikke betalt, skal først indberettes når betaling har fundet sted. Indberetningen skal foretages på det indkomstår, som kontingentet mv. vedrører.

Har foreningen/virksomheden den praksis, at alle forfaldne kontingenter mv., uanset om de er indbetalt eller ej, indberettes senest den 20. januar, skal foreningen/virksomheden senest den 1. marts foretage korrektion til indberetningen, så ikke betalte kontingenter mv. ikke indgår i årets indberetning.

Forud betalte kontingenter og præmier
Kontingenter, bidrag og præmier, der ved udgangen af indkomståret er forudbetalt for det kommende indkomstår, skal indgå i indberetningen for det indkomstår de vedrører.

Læs mere detaljeret om indberetningspligtens omfang i afsnit 4, 4.1 og 4.2.

Læs mere om rettelser i afsnit 7.