KontoID er den indberetningspligtiges entydige identificering af et pantebrev, og skal bruges ved alle indberetninger og rettelser for pantebrevet. KontoID er revisionssporet. I må kun ændre KontoID’et når der er skift af kreditor.

Et KontoID kan være et hvilket som helst unikt nummer eller tekst, som betegner et pantebrev i depot. KontoID må ikke indeholde cpr.nr. af hensyn til GDPR-reglerne. Læs mere i afsnit 4.3.2 i indberetningsvejledningen om Pantebreve til årsultimo.

Typisk består KontoID af nogle af disse numre:

  • Pantnummer/lånenummer/sagsnummer
  • Registreringsnummer og pantnummer
  • Anden unik nøgle, som bruges hos den indberetningspligtige

KontoID må indeholde op til 30 tegn, og følgende tegn må ikke bruges:

\  !  *  '  (  )  ;  :  @  &  =  +  $  ,  / ; ? : #  [  ]

KontoID vises ikke i TastSelv Skatteoplysninger.