Betalingsdato

Skriv datoen i formatet dd-mm-åååå (fx 09-06-2023) eller klik på kalenderikonet. Betalingsdato er den dag, hvor beløbet er hævet fra din konto. Find fx datoen på et kontoudtog eller en kvittering for kortbetaling/bankoverførsel.

Hvis du har fået udført serviceydelser, og arbejdet er betalt over flere gange, så vælg "Tilføj flere for den samme udfører".

Du kan først indtaste oplysningerne om din udgift, når du har betalt.

BEMÆRK: Du kan kun få fradrag, hvis du har betalt elektronisk fx med betalingskort, MobilePay eller via bank eller netbank. Du får ikke fradrag for beløb, betalt til sælger med kontanter eller check.

Udgift til arbejdsløn

Skriv din egen del af udgiften til arbejdsløn i hele kroner (uden moms). Skriv hele udgiften, også selvom den er større den fradragsberettigede andel for serviceydelser.

Hvis arbejdet er udført af en privatperson, skal du skrive det beløb, du har betalt i arbejdsløn.

Hvis arbejdet er udført af en dansk momsregistreret virksomhed, skal du skrive arbejdslønnen uden moms. Momsen tillægges automatisk, og det samlede beløb vil fremgå af årsopgørelsen.

Hvis arbejdet er udført af en udenlandsk moms- eller afgiftsregistreret virksomhed, skal du skrive det beløb, du har betalt i arbejdsløn inklusive moms eller afgift.

BEMÆRK: Du skal kun skrive det beløb, der specifikt går til arbejdsløn. Få håndværkeren til at udspecificere udgifter til arbejdsløn på fakturaen.

Kun din egen del af udgiften

Skriv kun den del af en udgift, som du selv skal have fradrag for. Hvis flere personer i din husstand har betalt forskellige dele af en udgift, skal I hver især indberette jeres andel via TastSelv.

Ægtefæller kan få fradrag for hver deres del af en udgift, som den ene har betalt, men skal stadig indberette særskilt. Der er ikke krav om, at hver ægtefælle har hver deres faktura.

Læs mere om servicefradrag

Fik du svar på dine spørgsmål?