I den kommende weekend foretager SKAT modregning i overskydende skatter for indkomståret 2014.
Fordringshavere og systemleverandører kan forvente, at underretning om modregning er klar til afhentning fra mandag morgen, den 30 marts.
Når modregningen er gennemført, dannes der breve til de berørte kunder. Vi anvender digital post. Det er forventningen, at kunderne modtager brevene successivt hen over påsken, dog således at en mindre personkreds vil modtage brev i dagene mandag-onsdag før påske.
Særligt for fordringer, der har skiftet status fra modregning til inddrivelse På grund af en tidligere fejl i EFI hænger der endnu et antal underfordringer, der ikke sammen med hovedfordringen, har skiftet status fra modregning til inddrivelse. Det drejer sig om de situationer, hvor fordringshaver har bedt om, at fordringsarten skifter fra modregning til inddrivelse.
Det betyder, at fordringshaver får en underretning om modregning, hvis der sker modregning på underfordringen.
Vi forventer, at presset på telefonerne starter tirsdag efter påske.
Eventuelle overskydende beløb fra modregningen lander på kundernes Nemkonti tidligst den 13. april 2015. |