Ændring af ejerforhold, når papiret flyttes til andet depot

Aktier og investeringsbeviser kan ikke håndtere de aktier eller investeringsbeviser, du flytter fra et depot til et andet, når der samtidig sker ændring af din ejerandel på papiret.

Du kan dog selv tilrette Aktier og investeringsbeviser således at der kan beregnes automatisk på disse papirer. Du kan se et eksempel her

Eksempel

Du køber 100 stk. aktier i X for 50.000 kr. i et år. Aktierne lægger du i dit eget depot, som du ejer 100 %. Købet er indberettet hos dig og indgår dermed i Aktier og investeringsbeviser med 100 stk. og en købesum på 50.000 kr.

Senere flytter du aktierne til et fælles depot du har sammen med din ægtefælle. Der sker ingen ændring i systemet, da vi ikke får indberetning om denne ændring. Depotændringen betyder, at efterfølgende salg vil blive indberettet med 50 % til dig og 50 % til din ægtefælle. Dette medfører, at vi for både dig og din ægtefælle enten:

  • beregner og overfører forkert gevinst/tab til årsopgørelsen, eller
  • ikke kan beregne gevinst/tab og dermed ikke overfører gevinst/tab til årsopgørelsen.

Du og din ægtefælle kan selv give oplysninger i Aktier og investeringsbeviser, så gevinst/tab ved salg af aktierne bliver beregnet og overført korrekt til jeres årsopgørelser.

Sådan giver du oplysninger

  1. Vælg fanen for det indkomstår, hvori depotændringen er sket.
  2. Klik på (ret) ud for aktien.
  3. Klik på + ud for Tilføj linie.
  4. Tast et salg af 50 stk. aktier med en salgssum på 25.000 kr. Tast datoen for overflytningen af depotet under dato. Kun hvis der er flere køb/salg af aktien samme dag har det betydning, på hvilket tidspunkt på dagen overførslen af depotet reelt sker.
  5. Klik på Godkend.

Husk at klikke på Godkend og afslut for at gemme dine ændringer samt godkende aktuel årsopgørelse. Du skal måske også huske at rette årsopgørelsen for tidligere indkomstår, hvis oplysningerne har betydning for disse. Dette sker ikke automatisk.

Sådan giver din ægtefælle oplysninger

  1. Vælg fanen for det indkomstår, hvori depotændringen er sket.
  2. Findes aktien på depotoversigten, så klik på (ret) ud for aktien og på plusset ud for Tilføj linie.
  3. Findes aktien ikke på depotoversigten, så klik på Køb og salg nederst på depotoversigten, søg efter aktien X, vælg aktien X og klik på Næste.
  4. Tast et køb af 50 stk. aktier med en købesum på 25.000 kr. Tast datoen for overflytningen af depotet under dato. Kun hvis der er flere køb/salg af aktien samme dag har det betydning, på hvilket tidspunkt på dagen overførslen af depotet reelt sker.
  5. Klik på Godkend.

Husk at klikke på Godkend og afslut for at gemme dine ændringer samt godkende aktuel årsopgørelse. Du skal måske også huske at rette årsopgørelsen for tidligere indkomstår, hvis oplysningerne har betydning for disse. Dette sker ikke automatisk.

Er papiret oprindeligt købt før 1. januar 2006

Har du en skattefri beholdning 1. januar 2006 og er papiret oprindeligt købt før 1. januar 2006, bedes du ringe til os på 72 22 28 94 for at få hjælp.

Er papiret købt på flere tidspunkter

Har du købt aktierne/investeringsbeviserne på flere tidspunkter, er det andelen af den skattemæssige købesum, som hovedregel opgjort efter gennemsnitsmetoden, du/din ægtefælle skal taste som salgssum/købesum.

Fik du svar på dine spørgsmål?