Til stede:

Brancheforeningerne:
Kirsten Simonsen, Danmarks Rederiforening
Claus Bo Larsen, Danske Speditører
Peder Foldager, Dansk Landbrugsrådgivning
Niels Bebe, Dansk Landbrugsrådgivning
Claus Pedersen, FSR
Bent T Sørensen, DI
Pia Wrang, Finansrådet
Jens Tofthøj, Dansk Erhverv

SKAT Syddanmark:
Karin Bergen, Direktør
Bente Bill, Viceskattedirektør
Steen dePlace Hansen, Skattedirektør Indsats
Ole Christensen, Skattedirektør Kundeservice
Jens-Erik Jørgensen, Skattedirektør Sagscenter Person
Ulla Rønnow, referent

Afbud fra:
Torben Riis, Håndværksrådet
Torben Eskildsen, FRR
Peter Eilertsen, Dansk Erhverv

Dagsorden

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden
2. Opfølgning fra møde nr. 3
3. Status inddrivelsen
4. SKATs Virksomhedsplan
5. Status på årsopgørelsen
6. Aktie og investeringsbeviser
7. Afskaffelse af R75 på papir
8. Regelforenkling
9. Rundvisning
10. Bordet rundt
11. Næste møde

 

Referat

 

1. Velkomst og godkendelse af dagsorden

Karin Bergen bød velkommen og takkede Pia Wrang, Sydbank for at lægge hus til.
Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger.

Karin Bergen orienterede om, at vi i SKAT nu har fået ny minister; Peter Christensen.

I finanslovsaftalen 2011 har SKAT fået penge til de 479 årsværk, vi er for mange, under forudsætning af, at årsværkene anvendes til politisk højt prioriterede initiativer. Et af områderne er en særlig indsats for at knække kurven på inddrivelsen.

Skatteministeriet står over for at skulle færdigudvikle og implementere tre meget store it-systemer, og derfor er det nødvendigt at ansætte medarbejdere med særlige it-kompetencer. For at skaffe det nødvendige økonomiske råderum på ca. 30 mio. kroner vil SKAT afskedige ca. 100 af organisationens nuværende ansatte. Afskedigelserne sker bredt i hele landet og vil blive meldt ud i begyndelsen af april 2011.

SKAT er derudover i gang med at reducere kvadratmeter i hele landet med henblik på at kunne spare i alt 150 mio. kroner frem mod 2014. Lige nu er det Odense og Haderslev, der skal reduceres og medarbejderne skal flyttes til omkringliggende skattecentre.

2. Opfølgning fra møde nr. 3

Steen dePlace Hansen fulgte op på orienteringen om sort arbejde fra møde nr. 3. Den interne Taskforce omkring sort arbejde har afleveret en rapport til ministeren omkring årsskiftet. Forslagene i rapporten er inddelt i tre grupper:

1. Legalisering af visse former for sort arbejde - fx familie- og vennetjenester
2. Understøttelse af efterlevelse af reglerne - fx elektronisk betalingspligt
3. Øget gennemsigtighed og skærpede kontrolbeføjelser - fx hæftelsesgennembrud, så også modtagere af sort arbejde hæfter

Det primære fokus er arbejde fra borger til borger, og ikke så meget i forhold til virksomheder.

Ole Christensen orienterede om fordelingen af renter mellem ægtefæller, som Niels Bebe havde stillet spørgsmål til forinden møde nr. 3. Problemet var, at der i 2010 for år 2009 var selvangivet renteudgift hos den ægtefælle, der driver selvstændig virksomhed, men efterfølgende havde SKAT fordelt renterne mellem ægtefællerne i forhold til ejerandel. Der var tale om en systemfejl for Eros-indberettere, altså regnskabsoplysninger, landbrugsforeningerne overfører, og det medførte en del efterfølgende rettelser.

Ole Christensen orienterede om en henvendelse fra Niels Bebe om forlænget sagsbehandlingstid i forbindelse med udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige. SKAT har samlet opgaver og kompetencer på færre geografiske steder, og derfor er der etableret en ny proces, når udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Det skulle gerne give mere ensartethed og større kvalitet i sagsbehandlingen. Tidshorisonten for tildeling af CPR nummer og skattekort har været meget forskellig i SKAT. Den nye proces vil derfor for nogle opleves som et tilbageskridt, men for andre vil det være en forbedring. I SKAT Syddanmark udstedes skattekort indenfor en uge. Modellen bliver også implementeret i de øvrige regioner.

3. Status inddrivelsen

Steen dePlace Hansen orienterede kort om status på inddrivelsesopgaven. Der bliver nu set på lovgivningen i forhold til inddrivelse af underholdsbidrag, hvor vi i flere år kun har haft meget begrænsede muligheder for at inddrive. Desuden har finanskrisen også en del af skylden for de stigende restancer.

Vi skal "knække kurven" og har hentet 150 årsværk" i organisationen, som er afsat til helt konkrete inddrivelsesprojekter; bl.a. et kreditvurderingsprojekt, hvor vi benytter andre kompetencer i SKAT og kreditvurderer virksomhederne på en lidt anderledes måde, end inddrivelseskompetencerne normalt gør. Yderligere fokus er også på udgående forretninger og indberetninger til RKI.  

Pia Wrang foreslog et øget samarbejde mellem SKAT og bankerne, hvor SKAT kun noterer udlæg i én filial, hvor bankens kompetencer i forhold til at notere udlæg, er samlet. SKAT vil meget gerne indgå i et sådant arbejde, og det indgår også i SKATs tanker. Der er dog udfordringer i forhold til lovgivningen - bl.a. værnetingsreglerne.

Jens Tofthøj opfordrede SKAT til tidligere at få fat i restanterne - fx får alt for mange lov til at køre for længe, inden de kommer på månedsafregning. Karin Bergen lovede at bringe budskabet videre. 

4. SKATs Virksomhedsplan

Bente Bill orienterede om SKATs Virksomhedsplan for 2011. Virksomhedsplanen understøtter Strategiplanen 2010-2013 og viser SKATs retning i 2011. Virksomhedsplanen indeholder 34 målsætninger, som er grupperet i SKATs syv højest prioriterede områder i 2011:

• Vi knækker kurven: Gennem øget fokus og kompetenceudvikling samt anvendelse af yderligere årsværk til inddrivelse, skal restancekurven knækkes
• Vi forbedrer skat.dk og vejleder kunderne i at bruge de digitale løsninger: Det betyder bl.a. at vi bruger mere tid på kunderne, når de ringer eller møder personligt op, fordi vi viser dem, hvordan de kan klare sig selv på skat.dk
• Vi bruger hele værktøjskassen: Vi differentierer vores indsats og anvender de mest omkostningseffektive og rette værktøjer over for den enkelte målgruppe. Vi vejleder medspillerne og bruger kontrol overfor modspillerne
• Vi gør afstanden mellem lovudformning og praksis kortere: Organiseringen i én koncern har bragt drift og politik tættere sammen og samtidig har vi etableret processer der gør, at vi i hele organisationen tænker i helheder
• Vi sikrer styring af effektiviseringsprojekter: Vi skal løse vores opgaver i samme kvalitet og mængde men med færre årsværk. Derfor skal vi blive bedre til at evaluere og erfaringsopsamle på effektiviseringsprojekter i SKAT
• Vi sikrer de rette kompetencer både fagligt og geografisk: Vi har målrettet og langsigtet kompetenceudvikling, som passer til målbilledet for 2013, hvor de enkelte opgaver skal samles på færre geografiske lokaliteter
• Vi sørger for en sikker implementering af de nye it-systemer: Det er bl.a. årsagen til, at SKAT nu rekrutterer it-kompetencer udenfor SKAT

Den 62 sider store Virksomhedsplan 2011 er kommunikeret ud til medarbejderne i Syddanmark ved hjælp af en lille folder (udleveret på mødet). I afdelingerne har medarbejderne ved hjælp af en pyramide-model nedbrudt Virksomhedsplanen fra abstrakte og strategiske mål til konkrete arbejdsopgaver i afdelingen, og der er udarbejdet konkrete succeskriterier for afdelingernes opgaver.

5. Status på årsopgørelsen

Ole Christensen orienterede om den store "højtid" i SKAT; årsopgørelsen.

I år lagde SKAT ud med en snigpremiere lørdag formiddag, hvor 450.000 borgere i løbet af dagen fik en mail om, at årsopgørelsen nu var klar. Den officielle åbning var sat til mandag den 7. marts.

Snigpremieren gav flere fordele. For det første blev besøgene spredt over længere tid, og for det andet var der bedre plads på netværket i weekenden, hvor SKAT ikke selv bruger båndbredde. Derfor blev årsopgørelserne i år vist stort set uden nedbrud.

I Kundecenter Person har man haft lidt færre opkald end normalt, men det har til gengæld taget lidt længere tid at svare, fordi kundecentermedarbejderne har brugt mere tid på vejledning i brug af TastSelv. Generelt har der kun været få utilfredse kunder.

I skatteekspeditionerne bliver der også brugt længere tid på den enkelte ekspedition, fordi kunderne bliver vejledt i brug af TastSelv, så de næste gang kan klare sig selv hjemmefra. 

Årsopgørelsen i tal:

• Næsten 2.1 mio. visninger af årsopgørelsen for hele weekenden
• 4 mio. visninger af årsopgørelsen frem til den 11. marts
• 80 procent færre TastSelv-koder er blevet udstedt
• 60 procent bruger NemID, 40 procent bruger TastSelv-koden
• Tæt på 2 mio. borgere har valgt papir fra. Det giver 10 mio. kroner i sparet porto

Der har været en del spørgsmål om aktieavancer, både telefonisk og i skatteekspeditionerne. Alene på telefonerne svarer det til en stigning på 143 %. Ventetiden omkring aktier er steget med godt 200 %, og den gennemsnitlige ventetid på aktieslusen har været 30 min. til trods for, at der har været sat flere agenter på. Tilfredsheden er ikke dalet, selvom kunderne har måttet vente.

Jens Tofthøj oplyste, at kunderne ikke kan ændre fra printselvangivelse til udvidet selvangivelse (S10). Jens-Erik Jørgensen har undersøgt spørgsmålet og svaret er:
"Det er korrekt, at såfremt man har resultat af virksomhed (overskud eller underskud) på forskudsopgørelsen, så vil man automatisk blive tildelt en udvidet selvangivelse i TastSelv.

Såfremt vi ikke har oplysninger på at man har drevet virksomhed (forskud eller fra erhvervssystemet), vil man få en alm. selvangivelse/årsopgørelse i TastSelv, og vil ikke kunne få adgang til de felter der knytter sig til en udvidet selvangivelse. Man vil derfor i sådan en situation skulle indsende en udvidet selvangivelse på papir."

På mødet blev også nævnt, at når nogen dør, overgår den dødes R75 ikke automatisk til efterlevende, hvilket man fandt, var uværdigt, at efterlevende skulle bede om adgang til disse data.

Uanset dødsbobehandlingstype, skal der i alle tilfælde ses særskilt på afdødes data og derfor forekommer det uhensigtsmæssigt at samle dataene. Hvilket også kunne gøre det mere uoverskueligt for den efterlevende. Men en del af det kunne måske løses i vejledningen til efterlevende, om hvorfor det er bedre for overblikkets skyld, at holde dataene adskilt og at efterlevende selvfølgelig har ret til at få adgang til dataene.

Niels Bebe omtalte en konkret sag vedr. indbetaling til en ratepension, hvor det fremgår af R75 at der er indberettet. Den konkrete sag er sendt til Skattecenter Middelfart, som samarbejder med kontoret ved Skattecenter Svendborg om denne type sager.

Jens-Erik Jørgensen fortalte, at Sagscenter Person arbejder med en ny proces for indberetninger, som er sendt ind efter fristen. Efter 1. maj skriver SKAT til de berørte om, at der er kommet en senere indberetning, som indgår i deres skatteansættelse.

6. Aktie og investeringsbeviser

Jens-Erik Jørgensen orienterede om ny proces for aktie og investeringsbeviser. Manglende kendskab til reglerne gør, at mange ikke opdager aktieavancen ved handel og derfor heller ikke selvangiver dette. Ved at gøre det til et "erklæringsfelt" på selvangivelsen, vil mange penge komme ind ad fordøren.

Oplysninger om beholdning af aktier og investeringsforeningsbeviser pr. 31. december 2009 ligger i TastSelv, men borgerne skal selv oplyse prisen for aktier og investeringsforeningsbeviser købt før 1. januar 2010 samt tidspunktet for, hvornår beviserne er købt m.v., før beregnet tab og gevinster fremover kan erklæres automatisk. Der er sendt meddelelser ud til borgerne om dette, og det har genereret ret mange henvendelser - ikke kun telefonisk, personligt og skriftligt til SKAT, men også til finanssektoren. Kundecenter Person har fået hjælp fra Sagscenter Person til at besvare kald, og 1500 mails er sendt til SKAT Midt- og Sydsjælland, som har hjulpet med besvarelserne. Desværre har det alligevel ikke været muligt at overholde svartiden på mail-henvendelser på 5 dage.

7. Afskaffelse af R75 på papir

Projekt R75 er udsprunget af, at SKAT skal løse opgaverne i samme kvalitet men med færre ressourcer og at opgaverne i den forbindelse også skal procesoptimeres og samles færre steder i landet. Jens-Erik Jørgensen fortalte, at SKAT tidligere behandlede 30-40.000 henvendelser årligt med anmodning om at få tilsendt R75. Oplysningerne er tilgængelige i skattemappen, og derfor har SKAT pr. mail orienteret 7500 virksomheder om muligheden for at autorisere rådgiveren til at kunne trække oplysningerne selv. En aktiv vejledningsindsat på området har resulteret i, at SKAT nu kun får 90-100 henvendelser pr. måned.  

Skifteretterne kan nu også autorisere bobestyrer-advokaterne til selv at hente oplysningerne. Det blev drøftet, om det også er muligt at lette proceduren ved uskiftede boer, hvor TastSelv koden og NemID eventuelt automatisk kunne gå videre til en efterlevende ægtefælle. Jens-Erik Jørgensen bringer forslaget videre, men den umiddelbare vurdering er, at det vil være en for dyr løsning rent teknisk. 

8. Regelforenkling

Ulla Rønnow orienterede om status på regeringens målsætning om en forenkling af virksomhedernes administrative byrder frem til udgangen af 2010 på 25 %. Skatteministeriet havde medio 2009 opnået en reduktion i byrderne på 28,5 %. Beregningerne pr. udgangen af 2010 er i øjeblikket til behandling i Regeringens Ø-udvalg sammen med forslag til det videre forenklingsarbejde. Yderligere oplysninger om regelforenkling kan findes på www.amvab.dk og www.regelforenkling.dk.

SKAT Syddanmark afholdte ultimo august 2010 er fokusgruppeinterview om "forenklinger" med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet. Resultatet var et "forenklings-katalog" med 40 konkrete forslag. En stor del af disse forslag er nu gennemført - bl.a. er det i afstemningsbilledet ved lønangivelser nu muligt at få vist en tekst frem for alene et felt-nummer. Momsrefusions-siden vil blive afløst af en mere brugervenlig udgave i løbet af 2011. Søgemulighederne på skat.dk er forbedret. Flere forslag er fortsat i proces og indgår i det videre udviklingsarbejde i SKAT.

Det er stadig muligt at indsende forslag til forenklinger via www.skat.dk/regelforenkling.

9. Rundvisning

Udvalget fik en guidet rundvisning i Sydbanks lokaler og en præsentation af Sydbanks historie, forretningsmål og visioner, og Sydbank som attraktiv arbejdsplads.

10. Bordet rundt

Bent T Sørensen orienterede om et besøg af arbejdsgiverkontrollen, hvor oplevelsen var, at de var lidt for strikse omkring håndhævelse af regler for, hvornår virksomhederne skal indberette, at der ikke skal ske automatisk befordringsgodtgørelsesberegning.

Bent T Sørensen efterlyser en vejledning fra SKAT på, hvordan speditørerne skal håndhæve reglerne. Baggrunden er det told-compliance-resultat, som netop er offentliggjort, og som har vist, at 50 % af speditørerne laver fejl. Steen dePlace Hansen tager spørgsmålet til efterretning. 

Bent T Sørensen efterlyser yderligere informationer på de rykkere, SKAT udsender vedrørende parkeringsbøder. Det er vanskeligt at finde frem til den medarbejder i virksomheden, der har kørt i bilen, når det af rykkeren alene fremgår, hvilken bil, der har parkeret ulovligt. Der er et ønske om at også dato og sted fremgår. SKAT er ikke opkrævningsmyndighed i forhold til p-bøder, men undersøger, om det er muligt at få flere oplysninger på rykkerskrivelserne. 

Jens Tofthøj spørger til kundetilfredshedsmålinger, som kunderne bruger tid på ved telefonisk henvendelse til SKAT. Karin Bergen og Steen dePlace Hansen udtaler, at målingerne er vigtige for SKAT. De bliver brugt til ressourcedisponering og desuden er kundetilfredshedsmålene et finanslovskrav.

Pia Wrang oplyser, at Sydbanks Leasingafdeling oplever en meget forskellig behandling i landet i forhold til indregistreret af biler og beregning af registreringsafgift. Området hører under Motor, og ansvaret herfor er placeret i Nordsjælland. Pia Wrang beskriver problemstillingen mere konkret og Karin Bergen bringer det videre.  

Claus Bo Larsen udtrykte tilfredshed med de uddannelser, SKAT og Danske Speditører har udarbejdet i fællesskab og også med den hjælpsomhed, speditørerne møder hos tolderne. Til gengæld udtrykte han utilfredshed med den varslede lukning af systemerne den 21. marts. Særligt en mandag giver det stillestående lastbiler. Claus henstiller til at sådanne systemlukninger sker i weekenden. Karin Bergen bringer ønsket videre.

Peder Foldager ønsker bedre tilrettelæggelse omkring håndtering af udenlandsk arbejdskraft. Jysk Landbrugsforening har udarbejdet et notat med forslag til forbedringer, som blev udleveret på mødet. Idéerne falder i god tråd med SKATs strategi for området og SKAT vil bruge notatet i det videre arbejde.

Claus Pedersen har oplevet at flere og flere lovforslag (ændringsforslag) bliver vedtaget uden høring. Karin Bergen bringer problemstillingen videre.

11. Næste møde

Møde nr. 5 i Det Regionale Eksterne Kontaktudvalg Syddanmark afholdes mandag den 19. september 2011 hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.