Gevinst og tab opgøres som hovedregel efter gennemsnitsmetoden.
Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinsten skal opgøres som forskellen mellem salgssummen for de solgte papirer og den gennemsnitlige købesum for papirerne. Den gennemsnitlige købesum beregnes på grundlag af købesummerne for samtlige papirer i hvert selskab/investeringsforening forud for salget. Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer af stykstørrelsen, fondsudvidelser m.v.
Hvis alle køb, salg og selskabshændelser er registreret korrekt i dette system, beregner vi gevinst og tab for dig. Vi tager højde for de fleste selskabshændelser, såsom ændringer i stykstørrelsen, fondsudvidelser m.v. Vi opfordrer til, at du venter med at oplyse det korrekte beløb direkte i rubrik 30, 38, 66 og 345 til umiddelbart før 1. maj, hvis der mangler en selskabshændelse på et papir eller der er fejl i en selskabshændelse. Så er fejlen måske rettet/selskabshændelsen tilføjet og ny gevinst eller tab beregnet.
Læs også:
Systemets begrænsninger
Eksempel gennemsnitsmetoden ved uændret stykstørrelse
Eksempel gennemsnitsmetoden ved ændring af stykstørrelsen
Kombination af aktie-for-aktie-metoden (FIFO) og gennemsnitsmetoden
Eksempel på kombinationen af aktie-for-aktie-metoden og gennemsnitsmetoden, hvor der både er en skattefri beholdning fra før 1. januar 2006 og køb efter 1. januar 2006