Alle danske værdipapirer, både aktier, obligationer og investeringsbeviser som er indskrevet i en værdipapircentral, har en ISIN kode. ISIN koden er en identifikationskode, som består af to bogstaver og ti tal/bogstaver. Danske værdipapirer begynder som hovedregel med DK. Fx har Carlsberg B på Nasdaq OMX, ISIN/fondskode: DK0010181759. Er et dansk selskab noteret på en udenlandsk børs (reguleret marked) kan de første bogstaver afvige fra DK. Det er værdipapirets hjemland, der afgør om værdipapiret er dansk eller udenlandsk.
Papirer, der ikke er indskrevet i en værdipapircentral, får automatisk tildelt en syntetisk ISIN i Aktier og investeringsbeviser. Dermed får også disse papirer en unik identifikationskode, selvom de ikke har én i virkeligheden.
Den unikke kode betyder, at vi anbefaler, at du søger på ISIN koden, når du søger efter et bestemt papir. Så er du sikker på, du vælger det rigtige papir.