Når du flytter tilbage til Danmark, skal du oplyse om den værdi, dine aktier mv. har, på tilbageflyttedatoen (handelsværdien). Du skal oplyse om handelsværdien på tilbageflyttedatoen for alle de værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som står på beholdningsoversigten.
Værdien på tilbageflyttedatoen er som udgangspunkt din nye anskaffelsessum for dine aktier mv.
Hvis du stadig har en henstandssaldo, når du flytter tilbage til Danmark, skal handelsværdien af de aktier du ejer på tilbageflytningstidspunktet måske reguleres enten ud fra henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag eller med nettogevinsten ved tilbageflytningen. Det gælder dog kun for de aktier mv., der indgik på beholdningsoversigten. Læs mere i vejledningen Tilbageflytning og Regulering af handelsværdien ved tilbageflytning