Vejledning til indtastning af punkt 3a - 3b

Du skal oplyse om lån for perioden efter ophør af din fulde skattepligt eller flytning af dit skattemæssige hjemsted.

Punkt 3a:
Hvis du eller din nærmeste familie (din ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og deres ægtefæller eller dødsboer efter disse personer) modtager et lån fra et selskab, der indgår på din beholdningsoversigt, eller hvis et selskab, der indgår på din beholdningsoversigt yder et lån til et selskab, hvor du eller til din nærmeste familie direkte eller indirekte ejer mindst 10 % af kapitalen, skal du oplyse om låneprovenuet under dette punkt.

Du skal ikke oplyse om låneprovenuet, hvis det selskab, der yder lånet, er et pengeinstitut, og du ejer mindre end 5 % af aktiekapitalen.

Låneprovenuet er det beløb, som du modtager eller som ydes til selskabet.

Punkt 3b:
Hvis du eller din nærmeste familie (din ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og deres ægtefæller eller dødsboer efter disse personer) modtager et lån fra et selskab, der ikke indgår på din beholdningsoversigt, men som et selskab, der indgår på din beholdningsoversigt er deltager i, eller hvis lånet ydes til et selskab, hvor du eller til din nærmeste familie direkte eller indirekte ejer mindst 10 % af kapitalen, skal du oplyse om låneprovenuet under dette punkt.

Du skal ikke oplyse om låneprovenuet, hvis det selskab, der yder lånet, er et pengeinstitut, og du ejer mindre end 5 % af aktiekapitalen. Du skal heller ikke oplyse om låneprovenuet, hvis det selskab, der yder lånet, ejer hele kapitalen i det selskab, lånet ydes til.

Låneprovenuet er det beløb, som du modtager eller som ydes til selskabet.

Du skal under punkt 3b oplyse om navnet på det selskab, der yder lånet, og angive det udbetalte låneprovenu. Du skal kun angive den andel af det udbetalte låneprovenu, som det selskab, der indgår på din beholdningsoversigt, ejer i det selskab, der ikke indgår på din beholdningsoversigt (se eksempel). Du kan oplyse om ejerforholdet under punkt 4.

Eksempel:
Selskab B indgår på din beholdningsoversigt. Selskab B ejer 20 % af selskab A, der ikke indgår på din beholdningsoversigt. Du modtager et lån fra Selskab A på 100.000 kr. Du skal oplyse følgende:
Navn på selskabet: Selskab A
Beløb: 20.000 kr. (svarende til 20 % af 100.000 kr.)
Bemærkninger: Selskab B ejer 20 % af Selskab A.

Fik du svar på dine spørgsmål?