Pensionsordninger oprettet i udenlandske selskaber mv.
Hvis du modtager pensionsudbetalinger fra en godkendt udenlandske pensionsordning, står vores oplysninger om pensionsudbetalingen her.
Kendetegnende for disse pensioner er, at ordningen skal være fra et andet EU eller EØS-land og være godkendt af Skatteforvaltningen i Danmark efter 1. januar 2008.
Hvis din pensionsudbetaling er omfattet af ordningen, vil beløbet stå på din årsopgørelse.
På Skattestyrelsens blanket 04.064 kan du se, hvordan din pensionsudbetaling skal beskattes i henhold til indgået dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land.
Hvis du har betalt skat i udlandet af pensionen, og du er berettiget til at trække denne skat fra i den danske skattebetaling, kan du oplyse det via TastSelv eller blanketten. Eventuel korrektion af udbetalingens størrelse kan også ske via TastSelv (eller manuelt via blanketten).
Erklæring L - Oplysninger om livsforsikring, pensionsordning mm. i udlandet
Når du har indsendt oplysninger om dine udenlandske livsforsikringer, pensionsordninger mm. (Erklæring L), står vores oplysninger om ordningerne her.
Du skal hvert år oplyse om skattepligtige udbetalinger fra dine udenlandske ordninger og/eller skattepligtige kapitalværdistigninger på skat.dk/tastselv.
Hvis du har betalt skat i udlandet af ordningen, og du er berettiget til at trække denne skat fra i den danske skattebetaling, kan du oplyse det via TastSelv.
Hvis din ordning er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A eller daværende pensionsbeskatningslovs § 50, skal du årligt indsende oplysninger om ordningens indestående ved årets udgang, årets udbetalinger samt årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5 eller den simple metode.
Hvis du ophæver din livsforsikring/pensionsordning, skal du sende dokumentation for, at ordningen er ophævet via kontaktformularen på skat.dk/tastselv.
Har du spørgsmål til, hvordan din udenlandske pensionsordning eller livsforsikring skal beskattes, kan du læse mere på skat.dk/udland.