Følgende oplysninger vises:
a) Hvis din danske depotfører/pengeinstitut har indberettet en ultimobeholdning og/eller en rente fra en obligation eller et pantebrev i depot, uanset om papiret er optaget til handel på et reguleret marked eller ikke er optaget til handel på et reguleret marked, danske papirer som udenlandske papirer. Der vises oplysninger om din beholdning pr. 31.12 samt om modtagne renter mv. uanset om du har fået pengene udbetalt.
b) Hvis du har handlet (købt/solgt) gennem en dansk fondshandler/pengeinstitut, så vil købet/erhvervelsen og salget/afståelsen i indkomståret (danske som udenlandske aktier) være udskrevet, hvis der er tale om en konvertibel obligation, ellers vil alene handelsrenten (vedhængende rente) være oplyst.
Generelt kan indberetningerne være foretaget med et CVR nr./SE nr. og som efterfølgende af Skattestyrelsen er omposteret til dig. Dette sker, såfremt du enten har en enkeltmandsvirksomhed eller er kommanditist i et kommanditselskab eller er interessent i et interessentskab. Har du investeret sammen med en anden, vil beløbene være delt 50/50.
Der vises oplysning om navnet på obligationen mv. som du har investeret i. Til brug for din skatteopgørelse i øvrigt udskrives oplysning om Avancebeskatning (rentekode), hvoraf du kan udlede, hvorledes du skal beskattes ved salg/afståelse. NB: Husk der er kommet nye beskatningsregler såfremt du har erhvervet en obligation efter 27. januar 2010.
Ejerst. (Ejerstatuskode) på den enkelte konto:
Nummeret angiver ejerstatus på den enkelte konto, og angiver fordelingen af de indberettede beløb.
Hvis du placerer markøren over en af ejerstatuskoderne i dine skatteoplysninger, så vises en vejledningstekst med en beskrivelse af den enkelte kode.
Blank | Kontoen er registreret med 1 ejer. Du er registreret med bopæl i Danmark. |
1 | Kontoen er registreret med 1 ejer. Du er registreret med bopæl i udlandet. |
2 | Kontoen er registreret med flere end 2 ejere, tilhører en forening eller en anden juridisk person uden cvr-nr. Oplysningerne vises under overskriften "Bank og sparekassekonti m.v. med særlige ejerforhold". |
4 | Kontoen er registreret med 2 ejere. Du er registreret med bopæl i Danmark. Vi har fordelt de indberettede beløb med 50% til hver ejer. |
5 | Kontoen er registreret med 2 ejere. Du er registeret med bopæl i udlandet. Vi har fordelt de indberettede beløb med 50% til hver ejer. |
R.dato (registreringsdato): Dato for hvornår oplysningerne er registreret hos os.
Der kan være oplysninger, som ikke er med på din årsopgørelse/servicemeddelelse. Det kan fx. være, fordi de er indberettet efter årsopgørelsen/servicemeddelelsen er dannet
Obligationer
Antal/Nominel værdi | Antallet af obligationer som du ejer eller har andel i, og som er i behold, eller er købt/erhvervet eller solgt/afstået i indkomståret. |
Avancebeskatning (rentekode) | - Avancen er skattepligtig
- Avancen beskattes efter kursgevinstloven (lagerbeskatning). Se også indberetningerne under "Finansielle kontrakter"
- Avance beskattes efter aktieavancebeskatningsloven (konvertibel obligation)
- Avance skattepligtig ved anskaffelse efter 27/1 2010
|
AS-ident | Identifikation af udsteder af obligationen |
Bruttoafregning | Anskaffelsessum/afståelsessum før tillæg af/før fradrag af handelsomkostninger i danske kroner. |
Identifikationsnummer | Depotnummer, fondsnotanummer eller anden identifikation af indberetningen til Skattestyrelsen |
Isin-kode | For obligationer der er registreret i en værdipapircentral findes en sådan kode. Koden er på 12 positioner, hvor de to første er bogstaver og de 10 sidste enten bogstaver eller tal.
For obligationer, der ikke er registreret i en værdipapircentral og derved ikke er tildelt en ISIN-fondskode, er der indberettet en anden identifikation af obligationen. |
Kursværdi | Her er indberettet værdien af obligationen ultimo indkomståret. |
Nettoafregning | Anskaffelsessum/afståelsessum efter tillæg af/efter fradrag af handelsomkostninger i danske kroner. Afregningsbeløbet der skal indgå i opgørelsen af gevinst eller fradragsberettiget tab. |
Papirnavn | Obligationens papirnavn |
Renteindtægt | Årets tilskrevne rente |
Handelstidspunktet | Tidspunktet, hvor handlen bliver kursfastsat - Time, minut og sekund |
Valørdato | Datoen for hvornår handlen er kommet på plads/pengedatoen. |