Overskud fra lotteri opgøres som forskellen mellem de indtægter og udgifter, der er forbundet med at afholde selve lotteriet. 

Indtægter omfatter salg af lodder mv. Indtægter kan også være sponsorater og donationer. Salg af blandt andet kaffe, kage og tilbehør, fx dabbers til spilleplader, kan ikke medregnes som indtægter i lotteriet. 

Udgifter skal være rimelige og direkte forbundne med lotteriet. Det kan fx være udgifter til husleje, trykning af lodder mv., gevinster og administrative udgifter.

Overskuddet må ikke gå til jeres egenkapital.