Der er nogle særlige regler om medarbejderaktier, som betyder, at personer, som har fået aktier som led i en medarbejderaktieordning (efter ligningslovens §7 A), bliver beskattet noget lempeligere end ellers. Medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A er båndlagte i 5 eller 7 år.
Systemet kan på nuværende tidspunkt desværre ikke automatisk skelne mellem køb/tegning af medarbejderaktier og almindelige aktier. Dette kan have betydning for opgørelsen af tab og gevinst for de aktiebeholdninger, der helt eller delvist består af medarbejderaktier. De båndlagte aktier indgår nemlig først i beregningen af købesummen (gennemsnitlig købesum) på det tidspunkt båndlæggelsen ophører og aktierne frigives og overføres til de frie aktier. Det er derfor vigtigt, at du oplyser om hvornår medarbejderaktier er tildelt og hvornår de frigives.
Har du beholdninger af medarbejderaktier, der ikke fremgår af opgørelsen, skal du taste disse ved at klikke på Køb og salg (for det aktuelle år) eller Køb og salg fra tidligere år (år før det akttuelle år) ) og vælge Medarbejderaktie under Papirtype og taste datoen for hvornår medarbejderaktierne er tildelt og hvornår båndlæggelsen ophører og aktierne frigives og overføres til frie aktier. Herefter vil systemet automatisk kunne beregne gevinst og tab på aktierne.
Læs også:
Skattemæssig købesum for medarbejderaktier