Du finder rubrikken på blanket 04.055.
Første gang du indberetter negativt afkast til fremførsel, kan du kun indberette negativt afkast. Efterfølgende år kan der være yderligere negativt afkast, eller der kan være et positivt afkast, som det negative afkast kan modregnes i. Se eksemplerne:
Eksempel 1 | |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 i 2022 | 5.000 kr. |
Nyt negativt afkast police nr. 999 999 9 i 2023 | 3.000 kr. |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 at indberette i 2023 på bilaget "Negative afkast til fremførsel" | 8.000 kr. |
I eksempel 1 er der tale om negativt afkast i to efterfølgende år. Der er indberettet 5.000 kroner i 2022. I 2023 er tabet på 3.000 kroner, hvilket betyder, at det er den nye saldo på 8.000 kroner, som i 2023 indberettes på blanket 04.055. Du skal ikke skrive noget beløb fra denne ordning i rubrik 39 på årsopgørelsen.
Eksempel 2 | |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 indberettet i 2022 | 5.000 kr. |
Positivt afkast police nr. 999 999 9 konstateret i 2023 | 7.000 kr. |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 at indberette i 2023 på bilaget Negativt afkast til fremførsel | 0 kr. |
I eksempel 2 er der tale om et positivt afkast i indkomståret 2023, der er 2.000 kroner større end tabet. Det positive afkast på 7.000 kroner fra denne ordning er medtaget i rubrik 31 på årsopgørelsen når de er indberettet af dit forsikrings- eller pensionsselskab. Du skal for disse ordninger skrive - 5.000 kr. i rubrik 39. For ordninger, hvor der ikke er sket indberetning, skal du skrive 2.000 i rubrik 39. Bemærk, at blanket 04.055 derimod skal udfyldes med 0 (nul) kr. i begge situationer.
Eksempel 3 | |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 indberettet i 2022 | 5.000 kr. |
Positivt afkast police nr. 999 999 9 konstateret i 2023 | 2.000 kr. |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 at indberette i 2023 på bilaget Negative afkast til fremførsel | 3.000 kr. |
I eksempel 3 er der tale om et positivt afkast i indkomståret 2023. Blanket 04.055 skal udfyldes med 3.000 kroner. Det positive afkast på 2.000 kr. fra denne ordning er medtaget i rubrik 31 på årsopgørelsen når de er indberettet af dit forsikrings- eller pensionsselskab. Du skal for disse ordninger skrive - 2.000 kr. i rubrik 39. For ordninger, hvor der ikke er sket indberetning, skal du ikke skrive noget i rubrik 39.
Eksempel 4 | |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 indberettet i 2022 | 5.000 kr. |
Positivt afkast police nr. 999 999 9 konstateret i 2023 | 5.000 kr. |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 at indberette i 2023 på bilaget "Negative afkast til fremførsel" | 0 kr. |
Bemærk, at du i eksempel 4 skal skrive 0 (nul) kroner på blanket 04.055. Det betyder, at det negative afkast, som blev indberettet/fremført i indkomståret 2022, nu er modregnet og nedbragt til nul. Det positive afkast på 5.000 kr. fra denne ordning er medtaget i rubrik 31 på årsopgørelsen når de er indberettet af dit forsikrings- eller pensionsselskab. Du skal for disse ordninger skrive - 5.000 kr. i rubrik 39. For ordninger, hvor der ikke er sket indberetning, skal du ikke skrive noget i rubrik 39.
Eksempel 5 | |
Negativt afkast police nr. 999 999 9 indberettet i 2022 | 5.000 kr. |
Positivt afkast police nr. 999 999 9 konstateret for perioden 1. januar - 10. april 2023. Forsikringen er tilbagekøbt den 11. april 2023. | 2.000 kr. |
I eksempel 5 er livsforsikringen eller pensionskasseordningen ophørt i løbet af 2023 for eksempel på grund af tilbagekøb eller udløb. I denne situation skal du ikke udfylde blanket 04.055 for 2023, da det resterende negative afkast ikke kan fremføres til senere år. Det positive afkast på 2.000 kr. fra denne ordning er medtaget i rubrik 31 på årsopgørelsen når de er indberettet af dit forsikrings- eller pensionsselskab. Du skal for disse ordninger skrive - 2.000 kr. i rubrik 39. For ordninger, hvor der ikke er sket indberetning, skal du ikke skrive noget i rubrik 39.