I alle told-, moms- og afgiftssager samt sager, der afgøres af arbejdsgiverkontrollen, som kan påklages til Landsskatteretten, og som ikke giver borgeren/virksomheden fuldt ud medhold, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der også udarbejdes en tilkendegivelse til afgørelsens adressat af, hvilken afgørelse de foreliggende oplysninger efter myndighedens opfattelse giver grundlag for (forslag til afgørelse).
Begrundelsen i forslaget til afgørelse skal fremtræde sådan, at borgeren/virksomheden kan tage reel stilling til forholdet.
Høringspligten opfyldes på følgende måde: Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, skal forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen sendes til afgørelsens adressat. Andre end afgørelsens adressat, som er parter efter forvaltningsloven, skal høres efter forvaltningslovens regler, jf. afsnit E.3.5.1.
I sager, der kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal told- og skatteregionen/toldcentret ligeledes sende den sagsfremstilling, der udarbejdes, når regionen/toldcentret har modtaget klagen, jf. afsnit E.3.6, til høring hos afgørelsens adressat, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til Told- og Skattestyrelsen. Andre end afgørelsens adressat, som er parter efter forvaltningsloven, skal høres efter forvaltningslovens regler, jf. afsnit E.3.5.1.
I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der sendes en særskilt meddelelse til afgørelsens adressat om sagens afgørelse. Dette gælder også, når der ikke har været indsigelser til forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen.
Om fornyet høring, se afsnit E.3.5.4.
Frist Når forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen er sendt til høring skal afgørelsens adressat og evt. andre parter have en frist på mindst 14 dage regnet fra dagen for materialets fremsendelse til at komme med kommentarer og bemærkninger til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden.
Høring af tredjemand Hvis en påtænkt afgørelse indebærer en told-, skatte- eller afgiftsretlig stillingtagen til et retsforhold mellem den som den påtænkte afgørelse retter sig til og en tredjemand, og vil denne stillingtagen kunne lægges til grund for en told-, skatte- eller afgiftsretlig afgørelse vedrørende tredjemanden, kan tredjemanden høres over den påtænkte afgørelse. Høringen skal i givet fald foretages samtidig med og med samme svarfrist som høringen af den, som den påtænkte afgørelse retter sig til. Det skal påses, at fortrolige oplysninger ikke derved røbes for uvedkommende. Foretages der høring af tredjemand, og er tredjemand ikke hjemmehørende i den told- og skatteregion/toldcenter, der påtænker at træffe afgørelsen, skal den told- og skatteregion/toldcenter, hvor tredjemand er hjemmehørende, også høres over den påtænkte afgørelse. Den hørte region skal orientere Landsskatteretten om høringen, hvis tredjemand på høringstidspunktet allerede har påklaget forholdet til Landsskatteretten. 
Særligt om parter og arbejdsgiverkontrol Arbejdsgiveren er som afgørelsens adressat utvivlsomt part, og skal høres efter tilsvarende regler, som gælder efter skattestyrelsesloven, og som indebærer, at der altid skal sendes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling til høring hos arbejdsgiveren, inden der træffes en bebyrdende afgørelse.
Det er dog ofte indkomstmodtageren, der har den væsentligste interesse i sagen, fx når afgørelsen drejer sig om indkomstmodtagerens status som lønmodtager/selvstændigt erhvervsdrivende, eller om hvorvidt en godtgørelse skal anses for skattepligtig eller ej. Den enkelte indkomstmodtager kan således - uanset om afgørelsen omfatter få eller mange - have en klar direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald. Det må derfor i det aktuelle tilfælde bero på en konkret vurdering, om der er tale om en eller flere parter. Hvis en indkomstmodtager anses for part og er uvidende om, at der ved regionen verserer en sag, som påtænkes afgjort til ugunst for den pågældende, må betingelserne for at foretage partshøring efter forvaltningslovens regler, som hovedregel antages at være tilstede. Derimod er der ikke krav om at foretage ubetinget høring af indkomstmodtageren i form af forslag til afgørelse og sagsfremstilling. Se endvidere afsnit E.3.5.1.
Særligt om told EF's toldkodeks indeholder ikke særlige regler om høring, før der træffes afgørelse efter toldlovgivningen, og derfor gælder der de samme regler på toldområdet som på de øvrige områder. Dog forudsætter art. 220 om toldskyld, at toldmyndigheden træffer en hurtig afgørelse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at myndigheden søger en eventuel tvivl om grundlaget for afgørelsen afklaret ved høring af sagens parter, før selve afgørelsen træffes. Art. 220 har dog således mere snævre grænser for høring.