Indhold

Dette afsnit handler om fradrag med standardsatsen for kost og småfornødenheder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke udgifter dækker standardsatsen?
• Standardsatsen for kost og småfornødenheder
• Satsen for lønmodtagere, undtagen turistchauffører
• Satsen for turistchauffører
• Differencefradrag
• Reduktion for fri kost
• Godtgørelse af småfornødenheder (25 pct-regel)
• 12 måneders begrænsningen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Lønmodtagere kan i stedet for at fratrække de faktisk dokumenterede rejseudgifter til kost og småfornødenheder vælge at fratrække rejseudgifter til kost og småfornødenheder med en standardsats uden dokumentation for rejseudgifterne.

Standardsatsen for kost og småfornødenheder er fastsat i ligningsloven eller i visse tilfælde af Skatterådet.

Hvilke udgifter dækker standardsatsen?

Standardsatsen dækker lønmodtagerens udokumenterede udgifter til måltider, småfornødenheder og lokaltransport, fx bagageopbevaring, en avis, en kop kaffe, et mellemmåltid, udgifter til bus mellem logiet og en restaurant, hvor lønmodtageren spiser aftensmad. En kop kaffe og et stykke chokolade, der nydes i forbindelse med et måltid, anses i den forbindelse som en del af selve måltidet.

Standardsatsen dækker derimod ikke udgifter til transport mellem den sædvanlige bopæl eller det faste arbejdssted og det midlertidige arbejdssted med fx fly eller tog.

Standardsatsen for kost og småfornødenheder

Standardsatsen for kost og småfornødenheder er fastsat som et grundbeløb pr. døgn. Se LL § 9 A, stk. 2, nr. 1. Satsen bliver reguleret årligt. Se PSL § 20 og LL § 9 A, stk. 13.

For turistchauffører er der fastsat en særlig sats. Se LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3. Den særlige sats er ikke et grundbeløb og bliver derfor ikke reguleret. Satsen bliver til gengæld ikke reduceret hvis turistchauffører modtager fri kost på rejsen. Det fremgår af LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt. modsætningsvist.

Skatterådet kan forhøje kostsatsen for lønmodtagere, undtagen turistchauffører, med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn for lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark. Se LL § 9 A, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Også dette grundbeløb bliver reguleret efter PSL § 20. Skatterådet har ikke fastsat en forhøjet kostsats for nogen lande i 2020.

Satsen for lønmodtagere, undtagen turistchauffører

Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet er standardsatsen for lønmodtagere - med undtagelse af turistchauffører:

• ►532 kr. pr. døgn (2021)◄, (521 kr. pr. døgn i 2020)

Det er en betingelse for fradrag, at en rejse har varet i mindst 24 timer. Se afsnit C.A.7.1.5 om betingelse om overnatning og varighed. Herefter kan lønmodtagerne få fradrag med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer.

Hvis det efter en konkret vurdering er naturligt, at lønmodtageren rejser aftenen forinden for at kunne være på det midlertidige arbejdssted ved arbejdstids start tidligt næste morgen, kan der beregnes fradrag fra afrejsetidspunktet aftenen før. Se SKM2005.297.LSR.

Satsen for turistchauffører

Ved rejse med overnatning er standardsatsen for turistchauffører:

• 75 kr. pr. døgn ved rejse i Danmark
• 150 kr. pr. døgn i udlandet.

Det er en betingelse, at en rejse har varet i mindst 24 timer. Se afsnit C.A.7.1.5 om betingelse om overnatning og varighed. Herefter kan turistchaufføren få fradrag med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer.

Differencefradrag

Hvis arbejdsgiveren har udbetalt skattefri godtgørelse med et lavere beløb end standardsatsen, kan lønmodtageren få fradrag med forskellen mellem det modtagne beløb og standardsatsen - det såkaldte "differencefradrag".

Hvis rejseudgifterne til kost og småfornødenheder kun er dækket delvist som udlæg efter regning, fx kun udgifter til ét eller flere måltider på rejsen, kan lønmodtagerne ikke få fradrag med standardsatsen. I så fald er der kun fradrag for de dokumenterede rejseudgifter, der ikke er dækket som udlæg efter regning. Se afsnit C.A.7.3.1 om fradragsprincipper.

Reduktion for fri kost

Hvis lønmodtageren får stillet ét eller flere af døgnets hovedmåltider til rådighed, er der tale om fri kost. Får en lønmodtager fri kost på rejsen, skal standardsatsen for kost og småfornødenheder reduceres med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis fri morgenmad, fri frokost og fri aftensmad. Se LL § 9 A, stk. 3.

Selv om standardsatsen til kost og småfornødenheder skal reduceres med værdien af fri kost på rejsen, kan lønmodtageren dog altid fratrække et beløb på indtil 25 pct. af kostsatsen beregnet for den samlede rejse. Se LL § 9 A, stk. 3, 3. pkt.

Hvis fx en lønmodtager i ►2021◄ har været på en rejse i Danmark i 26 timer og på denne rejse har fået to gange frokost samt én gang morgenmad og én gang aftensmad, kan lønmodtageren fratrække 25 pct. af ►576,30 kr.◄ (regnet ud som 26/24 af ►532 kr.◄).

Den særlige kostsats for turistchauffører i LL § 9 A, stk. 2, nr. 2 og 3, skal ikke reduceres med værdien af fri kost på rejsen. Det fremgår af LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.

Hvis logiudgiften er inklusiv morgenmad, og arbejdsgiveren har dækket logiudgiften som udlæg efter regning, skal standardsatsen til kost og småfornødenheder reduceres med 15 pct. for fri morgenmad. Se LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt. Lønmodtageren kan dermed godt få fradrag med standardsatsen for kost og småfornødenheder, men standardsatsen skal blot reduceres med den fri morgenmad. Se afsnit C.A.7.3.1 om fradragsprincipper.

Der skal dog ikke ske reduktion, hvis lønmodtageren af erhvervsmæssige årsager har været forhindret i at indtage morgenmaden. Se TfS.1997.659. Det forhold at lønmodtageren eksempelvis ikke kan tåle maden eller at maden er af dårlig kvalitet kan derimod ikke medføre at reduktion kan undlades. Se SKM2015.267.SR ovenfor i afsnit C.A.7.2.5.1.

Hvis lønmodtageren får stillet fri kost til rådighed af en anden end arbejdsgiveren i forbindelse med arbejde, som lønmodtageren udfører i arbejdsgiverens tjeneste, skal standardsatsen også reduceres med den fri kost. Se TfS.1996, 697.

Godtgørelse af småfornødenheder

Hvis en lønmodtager eller et lønnet bestyrelsesmedlem og lignende, der modtager vederlag, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a, får dækket rejseudgifter til kost mv. som udlæg efter regning, og ikke herudover får udbetalt en 25 pct. godtgørelse til dækning af udokumenterede udgifter til småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 4, eller kun får udbetalt en delvis 25 pct. godtgørelse, så kan lønmodtageren eller det lønnede bestyrelsesmedlem fratrække 25 pct. af den aktuelle kostsats beregnet for hele rejsen eller differencen op til fuld 25 pct. godtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 7, 3. og 4. pkt., og stk. 9, 2. pkt.

En lønmodtager eller et lønnet bestyrelsesmedlem og lignende, som alene har modtaget fri kost på rejsen og ingen skattefri godtgørelse på 25 pct., kan også få fradrag med 25 pct. af den aktuelle kostsats beregnet for hele rejsen, jf. LL § 9 A, stk. 3, 3. pkt., sammenholdt med stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 2. pkt.

12 måneders begrænsningen

Der er kun fradrag med standardsatsen for kost og småfornødenheder i de første 12 måneder på et midlertidigt arbejdssted. Se LL § 9 A, stk. 5 og 6. Se afsnit C.A.7.2.5.1 om 12 måneders reglen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2005.297.LSR	En lønmodtager fik på baggrund af en konkret vurdering beregnet fradrag for rejseudgifter fra afrejsetidspunktet søndag aften og ikke først fra mandag morgen.
TfS1997.659	Landskatteretten konstaterede, at der ikke skulle reduceres i satserne, når lønmodtageren var forhindret i at indtage morgenmad det sted, hvor han havde overnattet, når det var begrundet i erhvervsmæssige årsager I den konkrete sag var det dog ikke godtgjort, at det var af erhvervsmæssige årsager, at lønmodtageren havde været forhindret i at indtage morgenmad, hvorfor der skulle ske reduktion med 15 pct. på grund af fri morgenmad	Afgørelsen vedrørte tidligere gældende regler. Men er tilsvarende anvendelig på de nugældende regler.
TfS1996.697	En lønmodtager var ansat i et isoleringsfirma og udførte arbejde om bord på skibe. Et skibs korresponderende reder havde stillet fri kost og logi til rådighed under arbejdets udførelse. Det blev sidestillet med, at arbejdsgiveren havde stillet fri kost og logi til rådighed.	Afgørelsen vedrørte tidligere gældende regler. Men er tilsvarende anvendelig på de nugældende regler.