| Foreninger kan efter LL § 7 M udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
Begrebet medhjælpere omfatter bl.a. bestyrelsesmedlemmer, trænere, instruktører og kampdommere.
Foreningens medlemmer og forældre til foreningens medlemmer anses kun for medhjælpere for foreningen i det omfang, de udfører arbejde for foreningen. Medlemmers udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, f.x. at foretage transport til træning, anses ikke for omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at transporten til træning antages at ske i medlemmets interesse, da deltagelse i træningen jo netop er formålet med medlemskabet.
For så vidt angår lønnede medhjælpere i foreningerne vil der typisk være tale om trænere og ledere. Deres vederlag skal behandles efter de almindelige regler for lønindkomst. Foreningen kan udbetale skattefrie godtgørelser til ansatte lønmodtagere og lønnede medhjælpere efter de sædvanlige regler, i LL § 9 stk. 5 og 6, jf. ►TSS-cirk. 1997-33 jf. TSS-cirk.1995-19.
◄ For ulønnede medhjælpere m.v. har Ligningsrådet fastsat følgende regler, jf. TSS-cirk. 1994-1 af 2. feb. 1994 :
Befordring Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. LL § 9, stk. 5.
Begrænsningen i LL § 9 B finder ikke anvendelse.
Rejse Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter Ligningsrådets regler og satser herfor, jf. LL § 9, stk. 5.
Telefon Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 800 kr. pr. år.
Andre udgifter Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter:
►
◄Til administrative omkostninger, f.eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 600 kr. pr. år.
Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning(f.eks. sportstøj) og lign. kan der udbetales indtil 1.000 kr. pr. år.
Til idrætsdommere kan der istedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 100 kr. pr. kamp dog højst 200 kr. pr. idrætsarrangement.
Betingelser for udbetaling af godtgørelse mv. Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende.
Foreningen kan istedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation af et regningsbeløb.
Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig.
Særligt forsåvidt angår idrætsfolk Idrætsudøvere kan ikke anses som medhjælpere, da de udgør foreningen. Det betyder, at idrætsudøvere ikke kan få udbetalt skattefri omkostningsgodtgørelse for befordrings- eller rejseudgifter, som de afholder i forbindelse med deltagelse i træning eller andre foreningsaktiviteter. Befordringsgodtgørelse for kørsel af foreningens medlemmer til udekampe vil dog være skattefri. Ligeledes kan de ikke få dækket udgifter til vask og indkøb af tøj mv.
Kun hvis der udføres arbejde, der omfattes af LL § 7 M, kan der udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse. Foreningen kan istedet refundere udgifter, efter dokumentation af et regningsbeløb, hvor en person har afholdt udgifter på foreningens vegne.
Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige præmier - f.x. "fodercheks"på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner - kan der bortses fra ved indkomstopgørelsen.
Fritidsbeskæftigelse som idrætsudøver, kan anses som hobbyvirksomhed. Indkomsten opgøres i så faldt efter nettoindkomstprincippet i SL § 4-6, dvs at udgifterne i forbindelse idrætsudøvelsen fragå i de opnåede skattepligtige indtægter vedrørende idrætsudøvelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til sportstøj,udstyr og rekvisitter, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer, stævner og lignende, transportudgifter til træning og udgifter til fysioterapi,masage m.v. Om de pågældende udgifter kan fratrækkes må bedømmes konkret. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af den pågældende indkomst. Dette indebærer dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der indkomstopgørelsen uvedkommende.
Et eventuelt overskud beskattet som personlig indkomst, medens et eventuel underskud betragtes som en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Se nærmere om sondringen mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed E.A.1.2.
En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for hobbyvirksomhed. Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i SL § 4-6. TOLD SKAT Nyt 1993.13.650 (TfS 1993. 320).
Der kan iøvrigt henvises til det informationshæfte om de skattemæssige forhold for idrætsforeninger m.v. som udgives af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer. Told- og Skattestyrelsen har medvirket ved udarbejdelse af hæftet. |