Indhold

Dette afsnit handler om sanktioner ved manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation, den landespecifikke dokumentation og fællesdokumentationen.

Afsnittet indeholder:

1. Bøde

2. Skønsmæssig ansættelse

3. Revisorerklæring

4. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Ad a) Bøde

Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (selvangivelsespligtige). Bødestraf for manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten pålægges derfor den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er et selskab, vil bødestraffen blive pålagt selskabet.

Der kan pålægges bødestraf, hvis den skattepligtige

• afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning i forbindelse med opfyldelse af betingelserne for at anvende de lempeligere dokumentationsregler efter SKL § 3 B, stk. 6, jf. SKL § 14, stk. 4 og stk. 6
• ikke opfylder pligten til at udarbejde (en fyldestgørende) skriftlig dokumentation, jf. SKL § 17, stk. 3 og stk. 4.

Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

Transfer pricing-dokumentationen skal på begæring sendes til SKAT inden 60 dage. Der kan pålægges bøde, hvis selskaberne - forsætligt eller af grov uagtsomhed - undlader rettidigt at indsende dokumentationen, jf. SKL § 17, stk. 3.

Vurderingen af, om dokumentationen er mangelfuld, sker i forhold til reglerne i SKL § 3 B. Ved bedømmelsen af, om dokumentationen mangler eller er mangelfuld, skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning. Eksempelvis vil transaktionernes betydning - indholdsmæssigt og økonomisk - indgå i vurderingen af, hvorvidt der i forhold til bødereglen foreligger manglende eller mangelfuld dokumentation.

Der kan pålægges bødestraf efter SKL § 17, stk. 3 og 4, uanset om der sker en forhøjelse af indkomsten.

Bøden udgør et grundbeløb på 250.000 kr.

Bøden (grundbeløbet) nedsættes til det halve, dvs. 125.000 kr., hvis den manglende dokumentation efterfølgende udarbejdes i den fornødne kvalitet. 

Bøden forhøjes med 10 pct. af indkomstforhøjelsen, hvis der sker en forhøjelse af indkomsten som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, se SKL § 17, stk. 3 og stk. 4.

Se også

Afsnit A.C.3.2.1.2.5, som handler om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til SKL § 14, stk. 1 og 4.

Afsnit A.C.3.2.1.2.8. om forskellige former for regnskabsmangler, SKL § 17.

Afsnit A.C.3.5.3.8. om bødeniveauet for overtrædelse af SKL § 14, stk. 4.

Ad b) Skønsmæssig ansættelse

SKAT kan fastsætte den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ikke har udarbejdet en tilstrækkelig transfer pricing-dokumentation. Se SKL § 5, stk. 3, jf. SKL § 3 B, stk. 9.

Er transfer pricing-dokumentationen ikke udarbejdet, eller er den mangelfuld, kan SKAT ansætte indkomsten skønsmæssigt. En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet.

SKAT skal angive de forhold, der er tillagt betydning ved den skønsmæssige ansættelse samt den metode, der er anvendt til at beregne priserne efter FVL § 24.

Når SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse, er det - efter Landsskatterettens og domstolenes praksis - herefter den skattepligtige, der skal godtgøre, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag. 

SKATs skønsmæssige ansættelse kan påklages efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.

Se også

Afsnit A.B.5 om skønsmæssig ansættelse.

Ad c) Revisorerklæring

SKAT kan efter SKL § 3 B, stk. 8, pålægge virksomheder omfattet af dokumentationspligten i SKL § 3 B (fuld eller begrænset dokumentationspligt) at indhente en revisorerklæring om transfer pricing-dokumentationen.

Revisoren skal erklære, hvorvidt revisor ved det udførte arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at den transfer pricing-dokumentation, som er indsendt til SKAT, ikke giver et retvisende billede af virksomhedens fastsættelse af priser og vilkår for koncerninterne transaktioner. Se bekendtgørelse 2013-02-08 nr. 162
om revisorerklæring i visse sager om transfer pricing

Erklæringen afgives i henhold til BEK 668 af 26. juni 2008 (erklæringsbekendtgørelsens) bestemmelser om andre erklæringer med begrænset sikkerhed.

Virksomhedens dokumentation skal vise, hvordan priser og vilkår for koncerninterne transaktioner er fastsat og skal kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Virksomhedens dokumentation skal give et retvisende billede i overensstemmelse med:

• LL § 2

• OECD's Transfer Pricing Guidelines

• TP-dokumentationsbekendtgørelsen

• Den Juridiske Vejledning, afsnit C.D.11, om Transfer Pricing.

Revisorens erklæring er ikke bindende for SKATs vurdering af, om virksomhedens priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

SKATs pålæg om at indhente en revisorerklæring kan alene påklages til Landsskatteretten, hvis SKAT henlægger sagen uden at gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation, eller hvis SKAT gennemfører en nedsættelse af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation. Endvidere kan afgørelsen prøves i forbindelse med en klage over en ændring (forhøjelse) af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation.

Reglen om revisorerklæring trådte i kraft den 1. januar 2009. SKAT har fastsat nærmere regler om erklæringens indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæringen, (med en skabelon for erklæringen, som revisor kan anvende). Se BEK nr. 162 af 8. februar 2013.

SKAT kan pålægge alle virksomheder (skattepligtige) omfattet af SKL § 3 B, stk. 1 eller stk. 6 (fuld eller begrænset dokumentationspligt), at indhente en revisorerklæring om transfer pricing-dokumentationen. Det er en betingelse for erklæringspålægget, at virksomheden har:

• Haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande uden for EU eller EØS, med hvilke Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller

• Haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Underskuddet skal fremgå af virksomhedens årsrapporter. For forsikringsvirksomheder anvendes forsikringsteknisk resultat som driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat som driftsresultatmål.

Det er også en betingelse, at det for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hensigtsmæssigt og relevant for SKAT at indhente erklæringen.

SKAT kan tidligst give et pålæg om at indhente en revisorerklæring 7 dage efter modtagelsen af virksomhedens transfer pricing-dokumentation. Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra pålæggets datering.

Såfremt en virksomhed ikke indhenter og indsender en revisorerklæring, efter pålæg fra SKAT, kan virksomhedens indkomst, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, ansættes skønsmæssigt.

Såfremt en virksomhed ikke indhenter og indsender en revisorerklæring, efter pålæg fra SKAT, kan virksomheden pålægges en bøde efter SKL § 17, stk. 3.

Ad d) Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2010.46.VLR	Skatteyderen, der drev rejsebureauvirksomhed, havde købt overnatninger på et hotel og et pensionat, der var ejet af skatteyderens polske selskab, uden at der i selvangivelsen var givet oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med det polske selskab, jf. den dagældende bestemmelse i SKL § 3 B, stk. 1, ligesom hun ikke havde udfærdiget skriftlig dokumentation for, hvorledes afregningsprisen og vilkårene var fastsat, jf. bestemmelsens stk. 4. Landsretten fandt, at afregningsprisen væsentligt oversteg den pris, som andre gæster betalte, ligesom retten fandt, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at prisforskellen var begrundet i forskelle i forplejning, kurbehandling af gæsterne eller uafregnede mellemovernatninger". SKAT kunne derfor ansætte afregningsprisen skønsmæssigt, og skatteyderen havde ikke anført noget, der gav grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse.
SKM2016.436.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at opretholde skønsmæssige forhøjelser af et koncernforbundet selskabs skattepligtige indkomst, der var foretaget af SKAT efter ligningslovens § 2 om transfer pricing samt skattekontrollovens § 3B om TP-dokumentation.	Skatteministeriet har indbragt afgørelsen for domstolene.
SKAT
SKM2014.619.SR	A ApS var et dansk datterselskab i en koncern med et tysk moderselskab, B GmbH. A ApS havde bedt Ligningsrådet om et bindende svar på, hvorvidt en aftale om en cost plus model var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Efter cost plus modellen skulle ydelserne fra A ApS aflønnes ved, at samtlige omkostninger blev refunderet af B GmbH med et "kutymemæssigt" gevinsttillæg på 5 %. Skatterådet afviste at tage stilling til, om de fastsatte priser og vilkår var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, idet spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt oplyst, jf. dokumentationskravet i skattekontrollovens § 3B.