SKAT kan tidligst give et pålæg om at indhente en revisorerklæring 7 dage efter modtagelsen af virksomhedens transfer pricing-dokumentation. Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra pålæggets datering.
Såfremt en virksomhed ikke indhenter og indsender en revisorerklæring, efter pålæg fra SKAT, kan virksomhedens indkomst, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, ansættes skønsmæssigt.
Såfremt en virksomhed ikke indhenter og indsender en revisorerklæring, efter pålæg fra SKAT, kan virksomheden pålægges en bøde efter SKL § 17, stk. 3.