Skattefri beholdning
Hvis du har en skattefri beholdning den 31. december 2005 skal du huske at markere dette under erklæringer.
Du kan læse mere om den skattefri beholdning i afsnittet 100.000 kroners opgørelsen (skattefri beholdning).
Der gælder et hovedprincip om, at de først købte aktier anses for først solgt (FIFO). FIFO har især betydning ved salg af aktier, når du både har en skattefri og en skattepligtig beholdning i samme selskab. Her sælges først fra den skattefrie beholdning. Den skattefrie beholdning skal holdes udenfor opgørelse af anskaffelsessummen på de øvrige aktier, som opgøres efter gennemsnitsmetoden.
Har du skattefrie aktier er det derfor vigtigt, at du registrerer den korrekte købsdato under fanen Tidligere år, idet kun køb med købsdato senest 31. december 2005 indgår i den skattefrie beholdning.
Se eksempel på salg fra både skattefri samt skattepligtig beholdning i afsnittet Kombination af gennemsnitsmetoden og aktie-for-aktie-metoden.