10. Beviser i investeringsselskaber/hedgefonde, lagerbeskatning
Du skal kun indtaste noget i feltet Sum vedrørende dine lagerbeskattede aktier/beviser i investeringsselskaber, hvis du har købt aktier/beviser i investeringsselskaber fra og med 1. januar 2010, som ikke er indberettet til SKAT. I så fald skal du i feltet Sum indtaste din købssum inklusiv de direkte omkostninger du har afholdt i forbindelse med køb af beviserne/aktierne.
Oplysninger vedrørende disse værdipapirer skal i stedet indtastes i nogle felter, der kommer frem når du trykker på plusset, der står til venstre for feltet Køb/Salg. Når du har trykket på plusset kommer følgende felter frem:
Din ejerstatus på depotet eller handlen
Optaget til handel
Kursværdi ultimo året
Værdipapirlandekode
Ejerandel i %
Medarbejderaktie ophørsdato
Urealiserede gevinster/tab (kun 2009)
Du kan via ovennævnte links få forklaret, hvilke oplysninger du skal indtaste.
Hvis du ejer papiret sammen med en eller flere personer
SKAT tager i beregningen hensyn til ejerfordelingen. Ejer du papirerne sammen med en eller flere vil dine tab og gevinster for disse beholdninger blive beregnet i forhold til din ejerandel i depotet. Ejer du fx papirerne sammen med en anden person, vil du kun få medregnet 50% af tabet/gevinsten.
Det betyder, at du i feltet Antal skal taste det totale antal papirer, der indgår i handlen (100 %). På samme måde skal du taste hele købssummen/salgssummen af handlen i feltet Sum (100%) og kursværdien for alle papirer i feltet Kursværdi ultimo året (100%).