22. Kursværdi ultimo året

Kursværdi ultimo året

 

Aktier/beviser i investeringsselskaber - i behold 31. december 2009

Der gælder særlige regler om lagerbeskatning for aktier og beviser i investeringsselskaber (se nedenfor). Det betyder, at du for din beholdning af disse papirer pr. 31. december 2009 skal indtaste kursværdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår 2009 (værdien har du fået oplyst fra dit investeringsselskab). Du skal derfor IKKE indtaste noget i feltet Sum.

Har både du og investeringsselskabet kalenderårsregnskab vil det derfor være kursværdien 31. december 2009 du skal indtaste.

Du skal samtidig huske, at taste urealiseret gevinst/tab for indkomståret 2009 i feltet Urealiserede gevinster/tab.

Ved at indtaste papirets kursværdi ultimo indkomståret 2009 under Kursværdi ultimo året samt urealiseret gevinst/tab for indkomståret 2009 under Urealiserede gevinster/tab kan systemet beregne og overføre den samlede gevinst/tab til årsopgørelsen for 2010.

 

Aktier/beviser i investeringsselskaber - køb og salg fra og med 1. januar 2010

Hvis du har købt eller solgt aktier/beviser i investeringsselskaber fra og med 1. januar 2010, som ikke er indberettet til SKAT (primært udenlandske papirer), skal du i feltet Kursværdi ultimo året indtaste kursværdien ved udgangen af købsåret. Ved udgangen af købsåret forstås udgangen af det regnskabsår for investeringsselskabet, som købet er foretaget i. Derudover skal du i feltet Sum indtaste din købssum inklusiv de direkte omkostninger du har afholdt i forbindelse med køb af beviserne/aktierne.

Dit pengeinstitut har i de fleste tilfælde givet dig oplysninger om hvorvidt dine værdipapirer anses for at være aktier eller beviser i et investeringsselskab. 

Indtastning af flere køb

Hvis du indtaster flere køb af beviser/aktier i investeringsselskaber skal du være opmærksom på, at systemet bruger det samlede antal beviser/aktier og den sidst indtastede kursværdi ultimo året til beregning af urealiserede gevinster/tab. Indtaster du flere køb af samme papir, skal du derfor, for det sidste køb du indtaster, indtaste den samlede kursværdi ultimo året for det samlede antal papirer, du har købt i løbet af året.

Eksempel:
Du har købt to gange i løbet af året:

Dato Antal Købskurs Skattemæssig anskaffelsessum *)
01-02-2010

100 stk.

120

12.000 kr.

01-03-2010

200 stk.

130

26.000 kr.

I alt

300 stk.

38.000 kr.

*) Den skattemæssig anskaffelsessum er inklusiv de direkte omkostninger i forbindelse med køb af værdipapirerne (i eksemplet 0 kr.).

Kursen 31-12-2010 er 140.

For købet den 01-02-2010 taster du 100 i feltet Antal og den skattemæssige anskaffelsessum på 12.000 kr. i feltet Sum. I feltet Kursværdi ultimo året taster du 0, idet du skal indtaste et køb mere.

For købet den 01-03-2010 taster du 200 i feltet Antal og den skattemæssige anskaffelsessum på 26.000 i feltet Sum. I feltet Kursværdi ultimo året taster du 42.000 kr., svarende til kursværdien for det samlede køb på 300 stk. (100+200 stk.) á kurs 140, dvs. 42.000 kr..

Systemet vil herefter beregne din urealiserede gevinst til 4.000 kr. (42.000 - 38.000 kr.).

Bemærk, at det er tidspunktet for din indtastning, der er afgørende for, hvilken kursværdi ultimo året systemet ender med at bruge. Selve købstidspunktet er således ikke afgørende. Indtaster du i eksemplet først købet 01-03-2010 og dernæst købet 01-02-2010, vil systemet bruge den kursværdi ultimo året, du taster for købet 01-02-2010.

 

Aktier/beviser i investeringsselskaber, som ikke er kendt i VP Securities

For aktier/beviser i investeringsselskaber, som ikke er kendt i VP Securities (primært udenlandske papirer), som du har købt før 1. januar 2010, skal du under fanen Opgørelse 2010 indtaste Kursværdi ultimo året . Du skal indtaste kursværdien (i danske kroner) ved udgangen af indkomståret. Ved udgangen af indkomståret forstås udgangen af det regnskabsår for investeringsselskabet, som du har aktier/beviser i. Der vil være et advis (rødt !), som gør opmærksom på, at du skal indtaste Kursværdi ultimo året for dette papir.

Årsagen er, at systemet kun kan beregne kursværdien ultimo året for de papirer, som er kendt i VP Securities.

 

Hvis du ejer papiret sammen med en eller flere personer

SKAT tager i beregningen hensyn til ejerfordelingen. Ejer du papirerne sammen med en eller flere vil dine tab og gevinster for disse beholdninger blive beregnet i forhold til din ejerandel i depotet. Ejer du fx papirerne sammen med en anden person, vil du kun få medregnet 50% af tabet/gevinsten.

Det betyder, at du i feltet Antal skal taste det totale antal papirer, der indgår i handlen (100 %). På samme måde skal du taste hele købssummen/salgssummen af handlen i feltet Sum (100%) og kursværdien for alle papirer i feltet Kursværdi ultimo året (100%).

 

Mere information

Du kan læse mere om reglerne for investeringsselskaber under punkt 6 i afsnittet Gevinst og tab ved salg af investeringsforeningsbeviser i pjecen Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser?

Fik du svar på dine spørgsmål?