Indhold

Dette afsnit giver en oversigt over de strafbare forhold og strafferammer indenfor toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Illegal vareførsel og smugleri
  • Legal vareførsel
  • Tilbageholdelse/beslaglæggelse
  • Bødeikendelse på stedet

Indledning

De materielle regler om told er helt overvejende EU-lovgivning. EU er et samlet toldområde, hvor told på varer fra tredjelande skal betales i det første EU-land varerne ankommer til. Afgifter er derimod en del af de indirekte skatter fastsat af de enkelte lande i EU's toldområde, og afgifter skal derfor først betales i destinationslandet. Toldloven fastlægger rammerne for de danske myndigheders kontrol og indeholder tillige straffebestemmelserne for overtrædelse af toldlovgivningen.

Se også

Se afsnit I om toldlovgivningen i Toldvejledningen.

Illegal vareførsel og smugleri

Illegal vareførsel omfatter varer, hvor der som udgangspunkt er indførselsforbud i henhold til anden dansk lovgivning eller internationale konventioner og lignende. Det kan fx. dreje sig om våben, truede plante- og dyrearter, narkotika og lægemidler. Der er tale om smugleri af bestemte varekategorier.

Smugleri omfatter også varer, som der ikke er betalt told eller afgifter af ved indførsel i landet. Det er altså varer, der som udgangspunkt kan indføres legalt, men hvor varerne er indført med forsæt til unddragelse eller forsøg på unddragelse af told og afgifter. Se TL § 73, TL § 74 og TL §75.

Se også

Se afsnit A.5 om varebestemmelser i Toldvejledningen.

Se afsnit A.C.3.5.2.3.1 om beregning af normalbøder ved illegal varetrafik og smugleri.

 

Legal vareførsel

I situationer, hvor der ikke foreligger tilregnelse i forhold til smugleri, kan der alligevel være tale om unddragelse af told eller afgifter, fordi der foreligger urigtig angivelse eller dokumentation. Se TL § 76.

Se også

Se afsnit A.C.3.5.2.3.2 om beregning af normalbøder ved legal varetrafik.

 

Overtrædelse af forskellige ordens- og kontrolforskrifter er også strafsanktioneret, fordi der skal foreligge et klart revisionsspor til brug for kontrollen. Se TL § 77, TL § 78 og TL § 79. TL § 79 a giver hjemmel til at straffe overtrædelse af forskrifter i toldbehandlingsbekendtgørelsen, jf. toldbekendtgørelsens § 133 og § 134.

 

Se også

 

Se afsnit A.C.3.5.4.6 om ordensbøder i toldloven og toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Tilbageholdelse / beslaglæggelse

Toldloven indeholder bestemmelser, der giver hjemmel til at tilbageholde varer og transportmidler til sikkerhed for betaling af skyldig told og afgift, bødestraf og sagsomkostninger. Se afsnit A.C.3.1.2.3 og afsnit A.C.3.1.2.4.

Bødeikendelse på stedet

Da det er vanskeligt at gennemføre straffesager og afgørelsessager mod personer på gennemrejse er der i toldloven hjemmel til at træffe en eksigibel afgørelse om bøde og afgift på stedet, når særlige betingelser er opfyldt. Se afsnit A.C.3.6.2.