| Rejseudgifter og opholdsudgifter forbundet med deltagelse i faglige møder eller
erhvervsmæssig generalforsamling o.lign. er i almindelighed fradragsberettigede.
Faglige møderAdvokater kan således fradrage udgifter ved deltagelse
i Advokatsamfundets almindelige advokatmøde. Apotekere kan ligeledes fradrage
udgifter, når de deltager i Dansk Apotekerforenings generalforsamling. Udgifter
ved deltagelse i årsmøde og generalforsamling i Bedemændenes Landsforening
er også anset for fradragsberettigede.
En revisor blev anset for berettiget til at fradrage befordringsudgifter, som han
havde afholdt i forbindelse med fagligt møde i en ERFA-gruppe, t&s nyt
1991.16.902 (TfS 1991, 335 )
Det er kendetegnende for disse afgørelser, at der var tale om møder med
et ret snævert erhvervsmæssigt sigte.
KommanditisterKommanditister kan fradrage rejseudgifter afholdt i forbindelse
med kommanditselskabets generalforsamling.
I udlandetOm faglige møder, der afholdes i udlandet, se E.B.3.2.1.
og E.B.3.2.2. |