TastSelv-koden er en pinkode, der erstatter din underskrift.
Bestil en TastSelv-kode
Når du Bestiller eller genbestiller TastSelv-koden skal du oplyse dit CVR- eller SE-nummer.
Du får en aktiveringskode med posten i løbet af 2-3 hverdage. Aktiveringskoden skal du bruge til at danne en TastSelv-kode. Bestil derfor din kode i god tid før indberetningsfrister. Vi sender koden til den adresse, vi har registreret for din virksomhed.
Første gang du logger på med TastSelv-koden
Når du har fået aktiveringskoden, skal du gå til TastSelv Erhverv og bruge den til at danne en TastSelv-kode.
Indtast aktiveringskoden og den TastSelv-kode du fremover vil bruge til at logge ind med. Koden skal være på mindst 8 og højst 10 tegn. Du skal bruge både store og små bogstaver og mindst ét af følgende specialtegn (. , + -). Du kan ikke bruge æ, ø eller å.
Gå herefter til Log ind-siden og indtast den TastSelv-kode, du valgte.
Vælg nu "Administration - Kontaktoplysninger" i menuen til venstre. Her kan du indtaste virksomhedens e-mail-adresse og navnet på en kontaktperson for hele virksomheden.
Vælg herefter "Administration - Tilmeldingsoplysninger", og tilmeld din virksomhed de indberetningsområder, du ønsker.
Vælg indberetningsområdet ved at klikke på navnet. Du kan også indtaste e-mail-adresser og kontaktpersoner for de enkelte indberetningsområder. Hvis du indsætter kontaktpersoner, vil de herefter modtage e-mails fra TastSelv Erhverv på deres indberetningsområde. Hvis du ikke angiver kontaktpersoner, bliver e-mails sendt til adressen under kontaktoplysninger. Derefter kan du indberette.
Hvis du glemmer din TastSelv-kode
Hvis du glemmer din TastSelv-kode, kan du bestille en ny aktiveringskode under "Log ind" på TastSelv Erhverv-forsiden
Du får aktiveringskoden med posten i løbet af 2-3 dage. Bestil derfor din kode i god tid før eventuelle betalingsfrister. Vi sender koden til den adresse, vi har registreret for din virksomhed. Hvis du ikke kan nå at bestille og modtage koden inden en indberetningsfrist, skal du ringe til SKAT på telefon 72 22 18 18.
Hvis din TastSelv-kode er spærret
Hvis du tre gange i træk forsøger at logge på med en forkert kombination af SE-nummer og TastSelv-kode, bliver din kode spærret. Du kan åbne en spærret kode ved at bestille en ny aktiveringskode og oprette TastSelv-koden igen. Det kan du gøre én gang indenfor 24 timer.
Du kan også kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18. Under normale omstændigheder kan vi åbne en spærret kode med det samme.