Uanset fristerne i SFL § 31, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene.

Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - 3, og hvor det må anses for urimeligt af opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen.

Bestemmelsen vil blandt andet kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt SKAT har foretaget en åbenbart urimelig foreløbig fastsættelse, eller hvis det må lægges til grund, at SKAT fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den afgiftspligtige ud over den ordinære ændringsfrist, og den afgiftspligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse, hvor den afgiftspligtige har glemt et fradrag, eller SKAT har fortolket lovgivningen forkert.

Ved vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til ekstraordnær genoptagelse af afgiftstilsvaret, kan det tillægges vægt, om ændringen af afgiftstilsvaret har væsentlig betydning for den afgiftspligtige.

Den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede bærer således risikoen for at bevisbyrden kan være tungere jo ældre afgiftsperioder der er tale om. Er der således tale om genoptagelse af afgiftsperioder, der ligger langt tilbage i tid må der stilles krav om, at den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse ved at fremlægge kopi af det relevante regnskabs eller bilagsmateriale.

Forholdet til regler om forældelseKrav afledt af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4, forældes efter forældelsesloven, og er omfattet af en 10-årig forældelsesfrist, jf. SFL § 34 a, stk. 4. Se om formueretlig forældelse nærmere under afsnit N.1.

Kompetence til at tillade ændring - skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4SKAT træffer afgørelse i 1. instans efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten træffer afgørelse i klager over afgørelser truffet af SKAT efter SFL § 32, stk. 1, nr. 4.