Efter KGL § 33, stk. 1 skal gevinst/tab på kontrakter mv., der er omfattet af KGL § 29, medregnes efter lagerprincippet.
Anvendelse af lagerprincippet kan i ganske særlige tilfælde give betydelige problemer, og der er derfor i loven indført en dispensationsadgang. Skatteministeren kan herefter give tilladelse til, at virksomheder i sådanne tilfælde kan anvende realisationsprincippet, jf. § 33, stk. 2.
Kompetencen til at meddele dispensation er tillagt TSS, jf. ►bek. nr. 1070 af 17. dec. 1999 om sagsudlægning, § 6. stk. 1, nr. 4.◄ TSS´s afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, stk. 4.
Det bemærkes, at § 33, stk. 2 svarer til § 8 E, stk. 2 i den tidligere gældende KGL.
Den del af den tidligere gældende bestemmelse der vedrørte tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst/tab på valutakurssikringskontrakter, der var indgået som led i sædvanlige aftaler om vareleverancer mv. i fremmed valuta, er nu omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 7.
Den hidtidige dispensationspraksis efter KGL § 8 E, stk. 2 fremgår af TfS 1994, 286, der er Skatteministeriets kommentar til en konkret afgørelse. Denne kommentar anses som udgangspunkt fortsat for gældende. Af kommentaren fremgår det, at følgende betingelser skal være opfyldt:
  1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.
  2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.
  3. Ved kurssikring skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb.Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo).
  4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.
  5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
  6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation åbner op til skattearbitrage.
 
Lovgivers formål med en restriktiv dispensationspraksis må anses for tilgodeset, såfremt der kun gives dispensation i tilfælde, hvor ovennævnte betingelser er opfyldt, da en dispensationspraksis som skitseret udelukker skattearbitrage ved skatteudskydelse gennem indgåelse af modsatrettede valutakontrakter. Begrundelsen for betingelse 3 er, at kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo. En evt. modsvarende gevinst på en valutakontrakt - ligeledes opgjort ultimo efter lagerprincippet - neutraliseres således af tabsfradraget på den enkelte fordring eller gæld. Der er derfor ikke nogen begrundelse for dispensation fra lagerprincippet i disse situationer.
I TfS 1994, 285 om den hidtidige dispensationspraksis fandt Ligningsrådet efter en konkret vurdering, at et selskab kunne få dispensation til at anvende realisationsprincippet for valutaterminskontrakter indgået til sikring af allerede indgåede varesalgskontrakter samt forventede salgsindtægter i fremmed valuta til opfyldelse af selskabets salgsbudget. Det kunne konstateres, at det forventede salg stort set blev realiseret. Kontrakterne blev kun indgået i et omfang, der modsvarede handelsmellemværende i den løbende drift. 
Efter KGL § 33, stk. 2 er der 2 betingelser knyttet til dispensationsbestemmelsen.
Det er for det første, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift, for at sikre leverancer til eller fra virksomheden. Der vil typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller aktier som underliggende aktiver vil derimod ikke kunne omfattes af en dispensation.
Den anden betingelse er, at beskatning efter § 33, stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden. Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalinger, fx ved at realisere gevinster på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det indebærer endvidere, at dispensation normalt kun vil blive givet for kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder. Den anden betingelse for dispensation er endvidere, at virksomheden ikke har tegnet modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet ved modgående kontrakter ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.