►Tilladelseskategori 1

Tilladelsesindehaver skal på dansk oplyse om følgende til deltageren, inden en indsats i et lotteri foretages:

  1. hvem der afholder lotteriet, og
  2. lotteriets formål.

Tilladelsesindehaver skal på deltagerens forespørgsel kunne oplyse om følgende:

  1. gevinsterne,
  2. hvordan man kan vinde,
  3. hvornår og hvordan trækningen foretages,
  4. relevante retningslinjer gældende for lotteriet,
  5. hvor og hvornår offentliggørelse af trækningens resultat finder sted,
  6. afviklingsperiode for lotteriet,
  7. sted og seneste frist for gevinstudlevering,
  8. hvor og hvornår opgørelsen over indtægter og udgifter for tilladelsen er offentlig tilgængelig, og
  9. hvornår udlodningen foretages.

Se BEK nr. 1438/2024 § 13.

Tilladelseskategori 2 og 3

Tilladelsesindehaver skal skriftligt og på dansk oplyse om følgende til deltageren, inden køb af lotteri foretages:

  1. gevinsternes art, antal og deres værdi, evt. fordelt i puljer afhængig af antal deltagere,
  2. tilladelsesindehavers navn og cvr-nummer eller SE-nummer,
  3. lotteriets formål,
  4. prisen for deltagelse,
  5. relevante retningslinjer for lotteriet,
  6. afviklingsperiode for lotteriet,
  7. sted og seneste frist for gevinstudlevering,
  8. hvor og hvornår regnskab er offentligt tilgængeligt, og
  9. hvor og hvornår udlodningen offentliggøres.

Informationerne skal være let tilgængelige for deltageren til og med seneste frist for gevinstudlevering.

Se BEK nr. 1438/2024 § 17.

Se også

Af reglerne om markedsføring følger, at tilladelsesindehaver i tilladelseskategori 2 og 3 på en klar og tydelig måde skal oplyse om følgende:

  1. tilladelsesindehavers navn, og
  2. regler og vilkår for eventuelle rabatter, ekstratrækninger eller andre salgsfremmende foranstaltninger.

Se BEK nr. 1438/2024 § 21 og J.A.7.4.7 om markedsføring.◄

►◄

Afsnittet indeholder:

  • Krav til oplysninger på lodsedlen
  • Krav til oplysninger, når der ikke anvendes lodsedler

Krav til oplysninger på lodsedlen

Følgende oplysninger skal fremgå af lodsedlen, så deltagerne kan se oplysningerne, inden de deltager i lotteriet:

  • Arrangørens navn og hjemsted.
  • Det almennyttige lotteris formål.
  • Prisen for at deltage.
  • Det samlede antal lodder i det almennyttige lotteri.
  • Gevinsternes antal, art og værdi i kr. ekskl. afgifter.
  • Hvornår det almennyttige lotteri afholdes (dato eller periode).
  • Hvornår lodtrækningen foretages.
  • Hvor og hvornår lodtrækningens resultat bliver meldt ud (ved forhåndstrukne lodder til almennyttigt lotteri kan dette ske ved en meddelelse om, hvor mange lodder der blev solgt, en specifikation af hvor mange gevinstgivende lodder der blev indløst, samt deres fordeling i de enkelte præmiegrupper).
  • Sted og sidste frist for gevinstudleveringen.
  • Hvor og hvornår et revideret regnskab for det almennyttige lotteri bliver offentliggjort (er offentligt tilgængeligt).

Ved lotterier, som kræver tilladelse fra Spillemyndigheden, skal følgende oplysninger også fremgå af lodsedlen:

  • Datoen for tilladelsens udstedelse.
  • Hvilke politikredse tilladelsen gælder for (forhåndstrukne lodder med kontantgevinster, se J.A.7.4.2).

Se BEK nr. 1288/2019 § 6, stk. 1.

Krav til oplysninger, når der ikke anvendes lodsedler

Følgende oplysninger skal fremgå af et skriftligt opslag, vejledning, via hjemmeside, tekst-tv eller lignende:

  • Arrangørens navn og hjemsted.
  • Det almennyttige lotteris formål.
  • Prisen for at deltage.
  • Det samlede antal lodder i det almennyttige lotteri.
  • Gevinsternes antal, art og værdi i kr. ekskl. afgifter.
  • Hvornår det almennyttige lotteri afholdes (dato eller periode).
  • Hvornår lodtrækningen foretages.
  • Hvor og hvornår lodtrækningens resultat bliver meldt ud (ved forhåndstrukne lodder til almennyttigt lotteri, kan dette ske ved en meddelelse om, hvor mange lodder, der blev solgt, en specifikation af hvor mange gevinstgivende lodder der blev indløst, samt deres fordeling i de enkelte præmiegrupper).
  • Sted og sidste frist for gevinstudleveringen.
  • Hvor og hvornår et revideret regnskab for det almennyttige lotteri bliver offentliggjort (er offentligt tilgængeligt).

Ved lotterier, som kræver tilladelse fra Spillemyndigheden, skal følgende oplysninger også fremgå af lodsedlen:

  • Datoen for tilladelsens udstedelse.
  • Hvilke politikredse, tilladelsen gælder for (forhåndstrukne lodder med pengegevinster, se J.A.7.4.2).

Se BEK nr. 1288/2019 § 6, stk. 2.

Bemærk

Hvis der benyttes en vejledning, skal den som udgangspunkt udleveres til deltageren. I særlige tilfælde vil et opslag af vejledningen være tilstrækkeligt for deltageren.