Ved anpartslejligheder i denne forbindelse forstås beboelsesejendomme med 3 eller flere lejligheder i sameje. For »ejere« af anpartslejligheder (lejligheder som anpartshaverne har brugsretten til i kraft af, at de ejer en ideel anpart af den ejendom, hvori lejligheden er beliggende) gælder, at de pågældende i princippet er stillet som »lejere«, således at afholdte udgifter til leje og afholdte udgifter til lejlighedens vedligeholdelse er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Anpartshaverens medejerskab i den faste ejendom medfører, at ejendommen skattemæssigt behandles som en udlejningsejendom. Ved indkomstopgørelsen skal anpartshaveren medregne en til anparten svarende del af ejendommens samlede over- eller underskud, hvori for indtægternes vedkommende indgår huslejer, herunder anpartshaverens egen fulde husleje, hvad enten leje rent faktisk er betalt af den enkelte anpartshaver eller ej, og for udgifternes vedkommende indgår renter, ejendomsskatter, administrationsudgifter, vedligeholdelsesudgifter m.m. TfS 1996.360.

Såfremt anpartshaveren ikke betaler - eller kun delvis betaler - leje til fællesskabet for den lejlighed, der stilles til den pågældendes rådighed, skal der indkomstbeskattes af en lejeværdi, der fastsættes den pågældendes skønsmæssigt under hensyn til, hvad lejligheden kunne indbringe ved almindelig udlejning, reduceret med et i forhold til den pågældende ideelle anpart svarende beløb.

Ejere af små udlejningsejendomme - dvs udlejningsejendomme, der indeholder 6 eller færre beboelseslejligheder eller deltagere i visse boligfællesskaber m.v. - kan anvende EVSL EjerkategorierLoven omfatter 3 ejerkategorier. Den første kategori er ejere af udlejningsejendomme, hvor højst een af lejlighederne bebos af en eller flere ejere. Det følger af EVSL § 4, stk 1. nr. 6 .

Den anden kategori er de ejere, som bebor mere end en lejlighed den 27. apr. 1994. Det følger af EVSL § 4, stk. 1 nr. 7. Den tredje kategori er de såkaldte boligfællesskaber, som omfatter boligsamejer og andre boligfællesskaber, der ikke er selvstændige skattesubjekter, fordi deltagerne hæfter personligt. Det følger af lovens § 4, stk. 1 nr. 8.

Ejendomme der er omfattet af EVSl § 4, stk. 1 nr. 6 - 8De ejendomme, der er omfattet af  § 4, stk. 1 nr 6- 8 er ejendomme, der har mere end to lejligheder (boligfællesskaber mv.).

Det er alene ejendomme til helårsbeboelse. Bortset fra de ejendomme, der er omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 8, dvs boligfællesskaberne, skal der være tale om udlejningsejendomme med højst 6 lejligheder.

VurderingBestemmelsen i EVSL § 4, stk. 1 nr. 6 giver mulighed for, at der vælges anvendt EVSL I VURDL § 33 A er indsat en bestemmelse om, at lejligheder omfattet af § 4, stk. 1, nr. 6 kan blive vurderet som om den var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed.

TidsfristerEjere af lejligheder omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 6, hvor en eller flere ejere bebor en udlejningsejendom med 3 til 6 beboelseslejligheder, hvoraf højst en lejlighed er beboet af en eller flere ejere, skal senest 2 måneder efter erhvervelsen af ejendommen anmode om en vurdering efter VURDL § 33 A. Det er en betingelse, at ejeren i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for dette indkomstår, vælger at lade den beboede lejelighed være omfattet af EVSL.

For ejere som nævnt i EVSL § 4, stk. 1 nr. 6 gælder, at valget af opgørelsen af ejendomsværdiskat er endelig og gælder for det pågældende indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgår til standardiseret lejeværdiberegning jf den dagældende § 15 C i LL, som senest affattet i lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

Ejere af ejendomme omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 7, er det en betingelse for at være omfattet af ejendomsværdiskatten, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter LL regler, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 herunder, at der er foretaget en vurdering efter VURDL § 33 A.

Ejere, der i boligfællesskab ejer en ejendom, som nævnt i EVSL § 4, stk. 1 nr. 8, hvor ejerne har brugsret til en lejlighed i ejendommen, er det en betingelse for at være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget en vurdering efter VURDL § 33 A.

Fradrag EVSL § 4, stk. 1, nr. 6- 8 indebærer, at ejeren overgår fra et regnskabsprincip til ejendomsværdiskat, som gælder for ejerlejligheder. Det betyder, at fradragsretten for udgifter begrænses. Der kan således ikke foretages fradrag for den del af ejendommens driftsudgifter, der knytter sig til den del af ejendommen, der anvendes til beboelse for een eller flere ejere. For denne del kan der kun fratrækkes prioritetsrenter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter efter LL § 15 J. Reglen i EVSL § 4, stk. 1, nr. 6- 8 tager ikke stilling til den interne fordeling af disse udgifter mellem flere ejere.

Udlejning  Adgangen til skattefri udlejning i henhold til LL § 15 P, stk. 1 og 2 er udvidet til også at gælde anpartshavere i boliginteressentskaber, boligsamejer m.v., jf. EVSL § 4, stk.1, nr. 6-8. Det betyder,  at ejere af lejligheder, som er omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 6-8, og som udlejer en del af værelserne i en lejlighed, kan vælge at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004, og altid mindst 24.000 kr. For ejere, der kun har ejet lejligheden en del af indkomståret, skal minimumsfradraget ligesom procentfradraget fordeles forholdsmæssigt. Endvidere betyder det, at ejere af lejligheder omfattet af EVSL § 4, stk. 1., nr. 6-8, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004, dog altid mindst 24.000 kr. For ejere, der kun har ejet lejligheden en del af indkomståret, skal mínimumsfradraget ligesom procentfradraget fordeles forholdsmæssigt.