| GB art. 173-177 For en lang række frugter og grøntsager kan toldværdien
angives på grundlag af enhedsværdier fastsat af Europa-Kommissionen. Dette
gælder, uanset om varerne er købt i fast regning eller indføres i
kommission eller konsignation.
Enhedsværdierne offentliggøres hver 14. dage (en fredag) i EF-tidende, L-serien, som bl.a. kan ses på Kommissionens database på adressen: www.europa.eu.int/eur-lex/da/oj/index.html (de seneste 45 dages udgaver).
Importører, der har adgang til EDB-tariffen, kan via denne få oplysning
om enhedsværdierne.
Ordningens omfang Ordningen med de forenklede procedurer omfatter de frugter
og grøntsager, der findes i bilag 13.
GB bilag 26 Ordningen kan ikke anvendes i de perioder, hvor varerne er omfattet
af importordningen med indgangspriser. Perioderne fremgår af Toldtariffen. Importøren
kan her anvende de faste importværdier. Se nedenfor.
Enhedsværdierne fastsættes på grundlag af oplysninger fra medlemslandene
om solgte kvanta og opnåede gennemsnitspriser på repræsentative markeder,
samt om de i kalenderåret indførte mængder.
Enhedsværdierne gælder som hovedregel i
en periode på 14 dage, begyndende på en fredag.
Valg af metode Det er ikke obligatorisk at anvende de
forenklede procedurer ved værdiansættelse af frugter og grøntsager.
En importør kan vælge for et kalenderår
ad gangen at tilslutte sig ordningen med de forenklede procedurer for en eller flere
varegrupper.
Tilslutning til ordningen sker ved, at importøren ved fortoldning angiver toldværdien
med anvendelse af en enhedsværdi fastsat efter denne ordning. Importøren
har dermed for denne varegruppe automatisk tilsluttet sig ordningen for det pågældende
kalenderår.
Tilslutning til ordningen kan også ske ved, at importøren skriftligt anmoder toldcentret
herom.
Begge former for tilslutning kan foretages
i løbet af kalenderåret. Det er uden betydning,
om importøren inden tilslutningen har anvendt de normale værdiansættelsesregler
ved fortoldning for tilsvarende varer.
Et valg af de forenklede procedurer udelukker ikke, at
en importør senere i kalenderåret anvender
de normale regler om toldværdi for tilsvarende varer.
Benytter en importør sidstnævnte mulighed, er den pågældende
imidlertid udelukket fra senere i kalenderåret
at anvende de forenklede procedurer for den pågældende varegruppe. Udelukkelse
fra ordningen kan i visse tilfælde gælde også det følgende kalenderår.
Eksempel
En
importør indfører citroner og benytter ved kalenderårets begyndelse
de normale værdiansættelsesregler, f.eks. fakturaprisen.
Den 7. april vælger importøren at angive toldværdien på grundlag
af enhedsværdien.
Den 2. juli angiver importøren igen toldværdien efter de normale regler,
f.eks. fakturaprisen.
Fra den 2. juli og til udgangen af kalenderåret er importøren ikke berettiget
til at anvende enhedsværdier for citroner.
Fortoldning Når importøren anvender de
forenklede procedurer skal toldværdien beregnes efter
enhedsværdien, der gælder den dag, hvor fortoldningsangivelsen modtages
til registrering hos toldcentret. I rubrik 44, Supplerende
oplysninger, angives enhedsværdien pr. 100 kg netto. Såfremt en varekode
omfatter flere af de i varelisten nævnte varearter, skal enhedsværdi og
nettovægt angives for hver vareart.
Fortoldningsangivelsen skal vedlægges vægtdokumentation, f.eks. i form
af fragtbrev, konnossement eller vægtspecifikation. Derimod skal der ikke afgives
toldværdideklaration eller faktura.
Beskadigede varer De letfordærvelige varer
kan behandles som beskadigede varer, når importøren anmoder om det. Det forudsætter, at der på fortoldningstidspunktet
er mindst 5% af varerne,
som er uegnet til menneskeføde, eller at værdien
er forringet med mindst 20% i forhold til den gennemsnitlige markedspris for sunde
varer.
For toldcentrets vurdering af værdiforringelsens
omfang skal importøren give oplysning om den
gennemsnitlige markedspris for tilsvarende varer,
dvs. varer af samme art og med samme oprindelse.
Toldværdien kan herefter ansættes på
en af følgende måder:
- efter aftale med toldcentret tilintetgøres den
beskadigede mængde af importøren; enhedsværdien
anvendes herefter på den resterende mængde,
- enhedsværdien anvendes på den anvendelige del af varesendingen, dvs. efter,
at vægten er reduceret med en procentdel
(anslået af en sagkyndig). Den
anslåede beskadigelse skal kunne accepteres af toldcentret,
- enhedsværdien reduceres med en procentdel, som svarer til de beskadigede varer (anslået af en
sagkyndig). Den reducerede enhedsværdi anvendes herefter på hele sendingen;
den anslåede beskadigelse skal kunne accepteres af toldcentret.
Beskadigelsens omfang dokumenteres ved fremlæggelse af skadesrapport eller
lignende.
Importordningen med faste importværdier I perioder, der fremgår
af Toldtariffen, er en række frugter og grøntsager omfattet af importordningen
om indgangspriser. Ordningen bygger på en sammenligning mellem de indførte varers værdi og de indgangspriser, som fremgår af Toldtariffen.
Toldværdien kan ikke fastsættes med enhedsværdier i de pågældende
perioder. I stedet kan importøren ansætte toldværdien på grundlag
af f.eks. faste importværdier, der for ordningen fastsættes hver dag af
Europa-Kommissionen.
De faste importværdier offentliggøres dagligt i EF-tidende, L-serien, som bl.a. kan ses på Kommissionens database på adressen: www.europa.eu.int/eur-lex/da/oj/index.html (de seneste 45 dages udgaver).
Importører, der har adgang til EDB-tariffen, kan via denne få oplysning
om de enkelte varers faste importværdi. |