| ►Beskrivelsen nedenfor gælder for anmodninger om omgørelser, der er indgivet fra og
med d. 1. juli 1999, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring
af SSL. For så vidt angår anmodninger indgivet inden d. 1. juli 1999 henvises
til beskrivelsen i LV 1998 A.H.2.4 og S.F.1.2.6. Endvidere bemærkes, at reglerne
om omgørelse i SSL § 37 C i praksis ikke vil have betydning i det omfang
koncernforbundne parter omfattet af kredsen i LL § 2, stk. 1, vælger at
påberåbe sig og opfylder betingelserne i LL § 2, stk. 4, for at kunne
foretage betalingskorrektion.
Det bemærkes, at konkrete afgørelser om tilladelse til omgørelse
er omtalt i LV Aktionærer og selskaber, S.F.1.2.6.
◄
Generelt om omgørelse ►Efter hidtidig administrativ praksis kan Ligningsrådet, eller den Ligningsrådet har bemyndiget dertil, efter anmodning tillade, at en privatretlig disposition, der ændres, tillægges oprindelig skatteretlig virkning, såkaldt »omgørelse«.
Formålet med omgørelsespraksis kan formuleres således, at det er
at undgå tilfælde, hvor en borger beskattes på grundlag af en privatretlig
disposition, der har uforudsete skattemæssige virkninger, der er væsentlige
og uhensigtsmæssige.
Under hensyn til karakteren af hidtidig omgørelsespraksis og de alternative
muligheder, der i dag er for at sikre sig mod uforudsete skattemæssige virkninger
af privatretlige dispositioner, er adgangen til at tillade omgørelse nu begrænset
og lovfæstet. Disse alternative muligheder er bl.a. adgang til at få en
bindende forhåndsbesked, adgangen efter LL § 2 til at berigtige en prisaftale
og anerkendelsen efter SSL § 37 B af retten til at tage et skatteforbehold.
Det fremgår nu af SSL § 37 C, stk. 1, at »i det omfang en skatteansættelse
hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en
efterfølgende ændring af dispositionen tilægges virkning for skatteansættelsen
(omgørelse)..«, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldte.
En tilladelse til omgørelse indebærer således en accept af, at en
efterfølgende ændring af en privatretlig disposition tillægges virkning
for den oprindeligt foretagne skatteansættelse, således at skatteansættelsen
»»bliver forkert «« og må ændres, tillige med eventuelt
afledte konsekvenser for efterfølgende år. Der er ikke hjemmel til at
skattemyndighederne foretager en mere individuel vurdering af, hvilke skatteretlige
virkninger en tilladelse til omgørelse skal tillægges.
Er der eksempelvis tale om overdragelse af et aktiv, kan omgørelsen gå
ud på at parterne stilles som om overdragelsen aldrig har fundet sted. I så
fald skal eventuelle afledte virkninger for efterfølgende år også
berigtiges.
◄
Betingelser for omgørelse ►Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 1, må dispositionen » . . ikke i overvejende grad have være båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.«
Omgørelse vil således normalt ikke kunne tillades af dispositioner i form
af f.eks. overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs. På
den anden side vil omgørelse normalt kunne tillades af dispositioner, der indebærer
succession, selvom successionen indebærer en skatteudskydelse, fordi en sådan
dispositionen må antages i overvejende grad at være båret af andre
hensyn end at udskyde skatten.
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 2, skal dispositionen ». . utvivlsomt have
haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.«
Dispositionen skal således have haft væsentlige utilsigtede virkninger
for den skattepligtige.
I kravet om væsentlighed ligger ikke et krav om væsentlighed i relation
til den pågældende disposition, men et generelt krav om, at de uforudsete
skattemæssige virkninger er væsentlige.
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal dispositionen ». . have været
lagt klart frem for myndighederne.«
Dispositionen skal således oprindeligt have været lagt klart frem for
den skatteansættende myndighed.
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at »de privatretlige
virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig
virkning, skal være enkle og overskuelige.«
En tilladelse til omgørelse kan således afslås, hvis en imødekommelse
af omgørelsesanmodningen vil resultere i en sådan uklarhed om de privatretlige
virkninger heraf, at det vil være nødvendigt at foretage væsentlige
skønsmæssige skatteansættelser.
Bestemmelsen er parallel til SSL § 37 B, stk. 2, jf. omtalen heraf ovenfor.
Efter SSL § 37 C, stk. 1, nr. 5, er adgangen til omgørelse betinget af,
»at alle, der vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder
omgørelsesanmodningen.«
I det omfang en skattepligtig bor i en anden kommune end den, hvor ansøgeren
bor, må også denne anden kommune have erklæret sig enig i omgørelsen,
før en tilladelse kan gives.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse
er opfyldt◄.
Gebyr ►Efter SSL § 37 C, stk. 2 er omgørelse betinget af, at der betales et gebyr svarende til gebyret for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold.
Gebyret er i år 2000 på 1.600 kr. (denne sats er i den bogtrykte udgave
fejlagtig anført med 1.500 kr.) med tillæg af 1.600 kr. (denne sats er
i den bogtrykte udgave fejlagtig også anført med 1.500 kr.) for hver 5
timers tidsforbrug udover 45 timer ved sagsbehandlingen. Tidsforbruget opgøres
på grundlag af tidsforbruget ved behandlingen af såvel omgørelsesanmodningen
som de afledte skatteansættelser. Der medregnes kun tidsforbrug hos den myndighed,
som afgør omgørelsesanmodningen i første instans. Beløbet reguleres
efter § 20 i PSL.
Grundgebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes.
Et eventuelt tillægsgebyr skal være betalt, før anmodningen besvares.
Gebyret tilfalder staten, medmindre afgørelseskompetencen er henlagt til kommunerne,
i hvilket tilfælde gebyret tilfalder den pågældende kommune. Tilbagekaldes
en anmodning om omgørelse, tilbagebetales gebyrer, der er betalt. Gebyret tilbagebetales
ikke, hvis omgørelse nægtes.
Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse
er opfyldt◄.
Kompetence ►I henhold til SSL § 37 C, stk. 1, er omgørelseskompetencen henlagt til skatteministeren, der i bek. nr. 1070 af 17. dec. 1999 om sagsudlægning § 3, nr. 13, har delegeret kompetencen til de kommunale skattemyndigheder for så vidt angår fysiske personer og dødsboer, og efter samme bekendtgørelse § 2 B, stk. 1, nr. 3, har delegeret kompetencen til den skatteansættende myndighed for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer. Af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 13 A, stk. 2, fremgår, at klage i alle tilfælde skal ske til Ligningsrådet, der endvidere er tillagt kompetence til at fastsætte generelle bestemmelser for administrationen af omgørelse. Sådanne generelle bestemmelser er endnu ikke fastsat.
Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet inden 3 år fra udløbet
af det pågældende indkomstår, og betingelserne i SSL § 37 C
er opfyldt, gælder ingen yderligere betingelser for at kunne tillade omgørelse
og dermed genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2, henholdsvis den tidligere bestemmelse
i SSL § 4, stk. 1, for så vidt angår indkomstår inden 1997.
Hvis anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet
af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår inden
1997, er tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere betinget af, at
de almindelige betingelser for genoptagelse efter den tidligere bestemmelse i SSL
§ 4, stk. 2, er opfyldt, dvs. de vejledende krav om en minimumsbeløbsgrænse
på 3.000 kr og en reaktionsfrist på 3 mdr., jf. nærmere herom under A.H.2.2.2.
Hvis
anmodningen om omgørelse er indgivet mere end 3 år efter udløbet
af det pågældende indkomstår og vedrører indkomstår fra
og med 1997, vil tilladelse til omgørelse og genoptagelse yderligere være
betinget af opfyldelse af kravene i SSL § 35, stk. 2 og 3, om en minimumsbeløbsgrænse
på 5.000 kr og en reaktionsfrist på vejledende 6 mdr., jf. nærmere
herom under A.H.2.2.1.◄ |