I de tilfælde, hvor bidraget i 2004 ligger indenfor 40.100 kr.-grænsen (2003: 38.900 kr.-grænsen), men samtidig overstiger den pågældendes personlige indkomst, er der i PBL § 21 A, stk. 1, givet mulighed for at få det overskydende beløb udbetalt. I modsætning til ovenfor under afsnit A.C.1.2.4.4.3 om overskridelse af 25.000 kr.-grænsen, har ejeren - hvis ordningen er privat - ret til at få det for meget indbetalte beløb udbetalt uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Er ordningen led i et ansættelsesforhold, har arbejdstageren ligeledes ret til udbetaling i det omfang, indbetalingerne til kapitalpension henholdsvis bidrag til supplerende engangsydelse medregnes i arbejdstagerens indkomstopgørelse efter PBL § 21, 2. pkt., og arbejdsgiveren henholdsvis pensionskassen samtykker i udbetalingen. I dette tilfælde medregnes indbetalingerne ud over den personlige indkomst med nettobeløbet (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) i indkomsten. Det udbetalte beløb skal derfor svare til dette beløb.
Bestemmelsen er også fundet anvendelig på en skatteyder, der alene havde været begrænset skattepligtig af renter fra kilder her i landet og følgelig ikke havde haft skattepligtig personlig indkomst, ToldSkat Nyt 1993.6.275 (TfS 1993, 166).
Som følge af lov nr. 170 af 15. marts 2000 skal der ved beregning af det overskydende beløb ses bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland jf. PBL § 21 A.
Dog anses indbetalinger til pensionsordninger omfattet af PBL § 19, stk. 3 (pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v.), for omfattet af bestemmelsen i indkomståret 1999, se endvidere afsnit A.C.1.2.1 om supplerende engangsydelse. Er der indbetalt til flere ordninger, kan der fra hver enkelt ordning højst tilbagebetales et beløb, der svarer til det indbetalte beløb i det pågældende indkomstår.
Påløbne renter tilbagebetales ikke. Påløbne renter kan dog udbetales sammen med indskuddet, når renterne udgør indtil 500 kr., og ordningen ophæves i sin helhed, jf. PBL § 21 A, stk. 3. Anmodning om tilbagebetaling skal fremsættes overfor vedkommende pensions- eller pengeinstitut ved udfyldelse af skema nr. 07.017 (tidl S 532).
Reglerne om tilbagebetaling efter PBL § 21 A belyses i en række eksempler nedenfor. Personlig indkomst er efter arbejdsmarkedsbidrag:
Eksempel 1
Privat tegnet kapitalpension
Bidrag 25.000 kr.
a) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen |
10.000 kr. |
Fradrag |
10.000 kr. |
Personlig indkomst
Overskydende bidrag 15.000 kr. kan tilbagebetales efter PBL § 21 A. |
0 kr. |
b) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen |
0 kr. |
Fradrag |
0 kr. |
Personlig indkomst
Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter PBL § 21 A. |
0 kr. |
c) Personlig indkomst uden fradrag for indbetaling til ordningen |
- 60.000 kr. |
Fradrag |
0 kr. |
Personlig indkomst
Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter PBL § 21 A. |
- 60.000 kr. |
Eksempel 2
Kapitalpension i arbejdsgiverordning bidrag 25.000 kr.
a) Personlig indkomst |
- 10.000 kr. |
Forhøjelse efter PBL § 21 |
10.000 kr. |
Personlig indkomst
Der kan tilbagebetales 10.000 kr. efter PBL § 21 A. Den resterende indbetaling på 15.000 kr. betragtes som en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. |
0 kr. |
b) Personlig indkomst |
0 kr. |
Forhøjelse efter PBL § 21 |
0 kr. |
Personlig indkomst
Hele indbetalingen på 25.000 kr. betragtes som lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. |
0 kr. |
c) Personlig indkomst |
- 60.000 kr. |
Forhøjelse efter PBL § 21 |
25.000 kr. |
Personlig indkomst
Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter PBL § 21 A. |
- 35.000 kr. |
Eksempel 3
Arbejdsgiverbidrag |
45.100 kr. |
a) Personlig indkomst |
- 7000 kr. |
Forhøjelse efter PBL § 21, 1.pkt. (40.100 kr.'s grænsen) |
+ 5000 kr. |
Personlig indkomst efter forhøjelse |
- 2000 kr. |
Forhøjelse efter § 21, 2. pkt. (maks. personlig indkomst ) |
+ 2000 kr. |
b) Personlig indkomst |
0 kr. |
Tilladelse fra ligningsmyndighederne til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 2 |
5.000 kr. |
Ret til tilbagebetaling med samtykke § 21 A, stk. 1 |
2.000 kr. |
Hævet efter § 21 A |
7.000 kr. |
Tilbage i ordningen ekskl. renter |
38.100 kr. |
Eksempel 4
Kapitalpension i arbejdsgiverordning og privat tegnet ordning
Arbejdsgivers indbetaling 30.100 kr.
Privat indbetaling 15.000 kr
Indbetaling i alt 45.100 kr.
Personlig indkomst |
- 7.000 kr. |
Arbejdsgiverindbetaling § 21, 2. pkt. |
+ 7.000 kr. |
Personlig indkomst |
0 kr. |
I alt indbetalt |
45.100 kr. |
Tilladelse fra ligningsmyndighederne til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 2, (40.100 kr.'s grænsen) |
5.000 kr. |
Ret til tilbagebetaling § 21 A, stk. 1, 3. pkt. (arbejdsgiverindbetaling) |
7.000 kr. |
Ret til tilbagebetaling § 21 A, stk. 1, 1. pkt. (privat indbetaling) |
10.000 kr. |
Hævet efter § 21 A |
22.000 kr. |
Tilbage i ordningen eksklusiv renter |
23.100 kr. |
Bortseelsesret (§ 19) for |
23.100 kr. |
Fradrag (§ 18) for |
0 kr. |